- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
30

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 ’ Om J. Stuart Mills logik.

ikke fuldt ud given i dette. Den er en eiendommelig
præmis, som indgaar i al tænkning, og som det derfor gjælder
at blive sig klart bevidst.

Vi kan saaledes ikke være enige med Mill deri, at
de oprindelige præmisser for vor viden alle er umiddelbart
givne i den forstand, han mener. Skjønt han efter eget
sigende intet vil afgjøre om den intuitive viden, er det
dog, som vi snart skal se, en forudsætning hos ham, at
der ingen anden intuitiv viden gives end den umiddelbare
viden om vore bevidsthedstilstande, og til denne slags
viden maatte altsaa alle de oprindelige præmisser henhøre.
Men den forudsætning, at der hersker regelmæssighed i
fænomenerne, er ikke given paa samme maade som
bevidstheden om det ligefrem iagttagne.

En tilbagegang til vor videns præmisser i en saadan
udstrækning, som denne tilbagegang fordres, naar tingene
betegnes som formidlede produkter, har Mill ikke foretaget
i sin logik. Det er jo kun paa enkelte steder, at det
staar klart for ham, at vi kommer til tingene kun gjennem
slutninger. I almindelighed synes tingen ham at være
umiddelbar given paa samme maade som en enkelt,
sansning. Ved den umiddelbare sansning eller iagttagelse
staar man da med én gang i den objektive virkelighed.
Det maatte derfor forekomme Mill, som om vi i sansningen
havde det hele oprindelige grundlag for vor viden. Hans
empirisme fik derved en ensidig karakter; han mente at
kunne tage al vor viden direkte ud af sansningerne.

Naar Mill udtaler sig saaledes, at logiken skal afholde
sig fra >.metafysik«, har han valgt et uheldigt udtryk for
sine tanker. Metafysiken i den betydning, hvori han
bruger dette ord, rummer nemlig spørgsmaal, som han
uden skade kunde udvise af sin logik; men den indeholder
samtidig andre, som en logik i Mills forstand ubetinget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free