Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
47
2. Substanser.
Substansen er enten et legeme eller en sjæl. Et
legeme er den ydre aarsag, til hvilken vi henfører vore
sansninger. Dette noget, som vi tænker som aarsag til
vore sansninger, betragtes ikke alene som uafhængigt af
vor vilje, men ogsaa som noget, der ligger udenfor vore
legemlige organer og vor sjæl.
Sjælen betragtet som substans, er det mystiske noget,
der har vore bevidsthedstilstande, det noget, der sanser,
tænker, føler og vil.
Substansen er i begge tilfælde noget aldeles ukjendt.
Hvad vi kjender af legemerne er kun et »sæt af
sansninger«, og hvad vi kjender af sjælen, er kun en »traad
af bevidsthedstilstande«; vi kjender sjælen som en række
af sansninger, følelser, tanker og viljesytringer; hvad der
ligger bag om denne række, er os absolut ukjendt.
’J. Attribut er.
Af attributer er der tre slag: kvalitet, kvantitet og
relation.
a. Kvalitet.
Da vi af legemerne absolut intet kan kjende uden
den gruppe af sansninger, som vi ialmindelighed kalder
et legeme, kan heller ikke kvalitet betyde noget andet
end en eller flere af disse sansninger. Naar jeg siger, at
en gjenstand er hvid, betyder det egentlig kun, at blandt
den række eller gruppe af sansninger, der udgjør den hele
gjenstand, er sansningen af hvidt en. Kvaliteten
fremhæver af en hel række sansninger en enkelt for sig.
Men ofte forstaar man ved en kvalitet noget andet
og mere. Kvaliteten skal være noget, der tilkommer
gjenstanden i og for sig uafhængig af det sansende
subjekt. Den skal være en kraft i substansen, ved hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
