Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
57
II.
Idet Mill udvikler sin egen lære om dommen, stiller
han den i skarp modsætning til to andre theorier, der
netop har forfeilet, hvad der for ham er det væsentlige
ved dommen.
Den første af disse theorier er den konceptualistiske.1)
Dommen kan sees fra to forskjellige synspunkter; man
kan se den fra den subjektive side eller fra den objektive.
Hvis man betoner det subjektive i dommen, betragtes den
som en proces, der udelukkende har hensyn til subjektive
fakta; dommen blir et rent psykisk fænomen, og man har
kun at analysere dette. Seet fra den objektive side ’er
dommen derimod et udtryk for forhold, der finder sted
mellem objektive fakta, og dens sande betydning vil
saaledes ikke kunne findes uden ved en nærmere analyse af
disse fakta selv. Konceptualisterne har den første
betragtningsmaade af dommen. De vender sit blik hen paa den
subjektive akt, der foregaar i vor dømmen. Lad os
udfinde, siger de, hvad sjælen gjør, naar den dømmer, og
vi skal have den sande betydning af dommen. Denne
akt indeholder først og fremst to forestillinger, og
koncep-tualisterneç definition af dommen gaar derfor ud paa, at
forestillingerne (ideas eller conceptions) er det eneste
væsentlige i den. At dømme er ifølge deres lære at bringe
to forestillinger sammen, at bringe en forestilling under
en anden eller at sammenligne to forestillinger og finde
dem overensstemmende eller uoverensstemmende. De
bruger forskjellige udtryk i sine definitioner; men disse har
alle det fælles kjendemærke, at den operation, der
foregaar i dommen, altid betegnes som angaaende
forestillinger. Denne betragtningsmaade er bleven herskende fra
Decartes’s og især fra Locke’s og Leibniz’s tid af.
’) Logic 96 og flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
