Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
83
var istand til at begribe dem for sig, adskilte fra
forestillingens øvrige elementerl). I et saadant tilfælde synes
der dog at være grund til at tale om, at der er udført en
tankerække og ikke blot en forestillingsrække.
Vi gjør opmærksom paa, at vi har holdt os til Mills
opfatning af begrebet som det abstrakte element. Der er
en anden opfatning af begrebet, ifølge hvilken det i høiere
grad blir tydeligt, at begrebet kan siges alene at kunne
tænkes^ hertil kommer vi i det følgende.
Mill fremhæver saa ofte og med saadant eftertryk, at
begreberne som abstrakte dele af de konkrete gjenstande
ingen selvstændig eksistens har, hverken i den objektive
verden eller i vor tanke, saa at man næsten faar det
indtryk, at alene de konkrete gjenstande skal være
videnskabens gjenstand. Tingene eller de fakta, der altid
fremhæves som logikens sande gjenstand, skulde man tro
maatte først og fremst være de ejikelte, konkrete ting.
Dog dette er langt ifra at være Mills mening; som seet,
har han udviklet, at dommen i de aller fleste tilfælde
angaar kun attributer. Betydningen af de to navne, der
som subjekt og prædikat er dommens bestanddele, ligger
i deres konnotation, og denne indeslutter kun de abstrakte
elementer, attributerne. Mill lægger en saadan vegt paa
den rette erkjendelse af navnenes konnotation, at f. eks.
Hamiltons miskjendelse af den skal være nok til at gjøre
hele hans logiske system feilagtigt2). Ja helt fra Hobbes
til Hamilton har alle forsøg paa at gjennemtrænge
hemmeligheden ved de høiere logiske operationer været mislykkede,
fordi man ikke har havt nogen klar forstaaelse af generelle
navnes konnotation3). Men hele denne fremhæven af
konnotationen er kun et udtryk for den betydning, han
tillægger attributerne.
*) Ex. 393. 2) Ex. 430, anm. 3) Analysis I, 303, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
