Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Om J. Stuart Mills logik.
stand, som peges paa, og er prædikatet mere end en
aldeles individuel egenskab, skal der med andre ord være
en virkelig erkjendelse af subjekt og prædikat, forudsætter
dette, at de i vor tanke assimileres med andre ting. Det
er deniie indsigt i lighedens betydning for vor erkjendelse,
der danner et af de punkter, som mest er at lægge mærke
til i den nyere engelske filosofi. Her er Spencer og
Je-vons fuldkommen enige. Især har Spencer gjort en
konsekvent anvendelse af denne theori. Erkjendelsen saavel
af en almindelig bevidsthedstilstand (feeling) som af en
relation selv bestaar efter Spencer kun i at assimilere
disse tilstande med lignende, som man har havt tidligere.
Relationselementet, som er det intellektuelle element, er
aldrig fraværende ved nogen bevidsthedstilstand. Ingen
art af bevidsthedstilstande kan følgelig være blottet for
det intellektuelle element l).
Gjør vi anvendelse af denne theori paa vor dom:
guldet er gult, saa indeholder ikke blot subjekt og
prædikat en lighed, men selve den relation, kopula betegner,
og som er den specielle relation, hvori en egenskab staar
til en gjenstand, betegner kun en lighed med andre
rela*-tioner af Samme art. Men heraf følger ikke, at relationen
mellem subjekt og prædikat selv skal være en
ligheds-relation ; der er mange forskjellige relationer, men
erkjendelsen af hver enkelt af dem forudsætter andre relationer
af samme eiendommelige art. Lighedsrelationen er derfor
paa den ene side en speciel relation; paa den anden side
er den en relation, der indgaar i alle de andre og
nødvendigvis indgaar i dem, hvis de overhovedet skal
er-kj endes.
Det var Mills væsentligste indvending mod
subsum-tionstheorien, at klassen ikke kunde være det oprindelige;
’) Spencer, Psychology. 2 udg. I, p. 267 og 473.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
