Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il6
Om J. Stuart Mills logik.
eller træk, hvori et antal af de sansningsgrupper, som vi
kalder virkelige gjenstande, stemmer overens. De dannes
ved at bortkaste eller ved ikke at tænke paa saadanne af
de enkle sansninger, der er særegne for enkelte af
grupperne, og ved at iverksætte en tæt association mellem
dem, der er fælles for alle sansningsgrupperne. Her siges
altsaa ligefrem, at gjenstandene eller sansningsgrupperne
bestaar af to slags enkle (simple) sansninger, nemlig
saadanne, der tilhører en enkelt gjenstand, og saadanne, der
er fælles for mange.
Men hvis attributet er en enkelt sansning, forekommer
da denne som saadan virkelig i mange gjenstande? Er
ikke hver sansning, betragtet for sig, ligesaa individuel
som den sansningsgruppe, hvortil den er knyttet? Er det
ikke et unøiagtigt udtryk, naar vi kalder sansninger fra
forskjellige gjenstande eksakt lige? Nøiagtig talt, har ingen
seet to eksakt lige farver; en eller anden forskjel vil der
altid være.
Mill taler om bevidsthedstilstande og sansninger, der
er eksakt lige, og vil gjøre alvor af denne betragtning.
Han opkaster det spørgsmaal, om attributerne bør regnes
som generelle eller individuelle*). Nogle af dem er virkelig
generelle, siger han, nemlig de, der betegner ikke et
enkelt og bestemt attribut, men en hel klasse af attributer.
Et saadant attribut er f. eks. farve, der betegner hvid
farve, rød farve o. s. v. Saaledes forholder det sig ogsaa
med attributet hvidhed selv, der er et fælles navn for de
forskjellige afskygninger af hvidt. Men paa den anden
side gives der abstrakte navne, som betegner attributer,
der ikke lader sig variere hverken i grad eller i art; navnet
kan da neppe ansees for at være generelt. Vistnok kan
attributet findes i mange forskjellige gjenstande, men det
’) Logic 96 og 205, anm. 2) Logic 334 og 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
