Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Om J. Stuart Mills logik.
eller anden modus af de fire figurer, den formelle logik
sædvanlig opstiller. Syllogismen er lige gyldig, i hvilken
figur den end foregaar. Enhver modus i de øvrige figurer
kan imidlertid føres tilbage til en af de fire modi i første
figur, og den formelle logik har opstillet specielle regler
for denne reduktion. De forandringer, som maa foretages
med de øvrige figurer for at føre dem tilbage til første
figur, bestaar kun i at forandre den maade, hvorpaa
præmisserne er udtrykte; man gjentager kun i andre ord,
hvad der allerede var bekræftet. Hvad enten en
konklusion bevises i første figur eller i en anden, er altsaa
beviset det samme: hvad der i præmisserne bidrager til
beviset er uforandret, kun sproget har forandret sig.
Efter logikernes almindelige mening kan man derfor
betragte syllogismen i første figur som den almindelige
type for enhver syllogistisk slutning1). I behandlingen af
syllogismen tages derfor kun hensyn til første figur.
Oversætningen er altid universel; den er en almindelig
dom, der bekræfter eller benegter et prædikat om en hel
klasse. Undersætningen maa være bekræftende og
henfører et eller flere individer til den klasse, hvorom noget
er udsagt i oversætningen. Man slutter nu, at det attribut,
der er bekræftet eller benegtet om hele klassen, maa
bekræftes eller benegtes ogsaa om de gjenstande, som e’r
indesluttede i klassen.
Naar syllogismen opfattes paa denne maade, hvilket
er det almindelige,, er det aksiom, der ligger tilgrund for
den, det saakaldte dictum de omni et nullo: hvad der kan
bekræftes eller benegtes om en klasse, gjælder alt, hvad
der er indesluttet i klassen.
Mod denne opfatning af syllogismen retter Mill sin
kritik. Han negter ikke, at denne betragtningsmaade af
Logic 195.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
