Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il6 Om J. Stuart Mills logik.
specielle tilfælde, naar dette attribut menneskelighed findes
hos individet Sokrates. Er det paa den anden side uvist,
om disse attributer findes sammen hos Sokrates, er det
ligesaa uvist, om de »altid« findes sammen.
Det har foresvævet Mill, at syllogismen kunde antage
en ganske anden karakter ved indførelsen af det nye
aksiom om attributers koeksistens. Det har staaet for hans
tanke, at oversætningen kunde betegne noget almindeligt
uden at tage alle enkelte tilfælde med. Han har tænkt
paa at sætte en kvalitativ almindelighed istedenfor den
numeriske, en almindelighed i indhold istedenfor
almindeligheden i omfang. Dette viser aller tydeligst en tilføiet
anmærkning. Det generelle begreb menneske, siges der
her, betegner ikke de sansninger, man én gang har
modtaget fra et enkelt menneske; det betegner den
almindelige type paa sansninger, menneskene giver os.
Slutningens aksiom kan derfor udtrykkes saaledes: koeksisterer
hver enkelt af to sansningstyper med en tredie type, saa
koeksisterer de med hinanden
De koeksisterende attributer er saaledes almindelige
typer paa sansninger. Men Mill kan ikke gjøre en
konsekvent brug af de attributer, han altid stiller frem. Naar
det kommer til stykket, kan han i det almindelige kun se
summen af de enkelte tilfælde. Det karakteristiske træk
ved den generelle dom blir for ham, at dens prædikat
bekræftes om et ubestemt antal individer2). Udover dette
aggregat kommer han ikke.
Mill viser sig i det næste kapitel om »Syllogismens
funktioner og logiske værd« ogsaa fuldstændig paa det
rene med, at det af ham foreslaaede aksiom ikke strækker
til for at rette paa syllogismen. Han undersøger her, om
den syllogistiske proces, slutningen fra det almindelige til
’) Logic 204 og 205, anm. 2) Logic 334 og 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
