Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X(52
Om J. Stuart Mills logik.
sættes det almindelige i indhold; det var netop denne
fordel, aksiomet om attributers koeksistens skulde bringe.
Men med omfangets almindelighed bortkaster han ogsaa
indholdets. Skal det nemlig konsekvent gjennemføres, at
slutningen er fra det enkelte til det enkelte, maa ethvert
almindeligt udelukkes.
Forsaavidt Mill mener, at syllogismen skal omformes
til en slutning fra det enkelte med udelukkelse af det
almindelige, er denne omformning en fuldstændig
tilintetgjørelse af syllogismen eller, rettere sagt, af al slutning
overhovedet. Men vi skal i det følgende se, hvorledes
han ikke kan forsvare denne stilling, men skridtvis nødes
til at trække sig tilbage fra den. En slutning fra det
enkelte i Mills forstand gives der ikke; derimod er enhver
slutning om virkeligheden en slutning fra det enkelte i
den betydning, at det almindelige, hvorfra der sluttes, kun
findes i de enkelte tilfælde ved en sammenligning af disse.
Virkelighedens almindelige vindes kun ud fra
virkeligheden selv.
Mill kan i den almindelige syllogisme altsaa ikke se
nogen virkelig slutning, og der opstaar da det spørgsmaal,
om der overhovedet kan tillægges denne syllogisme noget
videnskabeligt værd. Mill mener, at om syllogismen som
slutning betragtet end intet værd har, er den dog i andre
henseender af stor betydning.
Værd overhovedet kan Mill tillægge syllogismen paa
grund af følgende tankegang. Udgangspunktet i enhver
slutning er de iagttagne enkelte fakta. Fra disse vil vi
slutte til nye tilfælde, der endnu ikke er iagttagne. Nu
forholder det sig imidlertid saaledes, at kan vi fra vor
erfaring slutte til et eneste nyt tilfælde, kan vi med det
samme ogsaa slutte til et ubestemt antal tilfælde; kan vi
altsaa drage en slutning med hensyn til et enkelt tilfælde,
kan vi drage slutningen med hensyn til den hele klasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
