Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Om J. Stuart Mills logik.
At Mill selv har følt, at han har udtalt sig paa en
maade, der staar i stærk modsætning til udtalelser paa
andre steder, viser den anmærkning, han senere har føiet
til det sted, hvor han siger, at intet udfordres for at gjøre
en slutning mulig uden sanser og association l). I denne
anmærkning siger han nemlig, at man har misforstaaet
ham og tillagt ham den mening, at han i slutningen kun
saa en associationsproces. Hans givne forklaring af
slutningen skal imidlertid ikke være en sidste analyse; han
taler kun om, hvad der gjør en slutning mulig, hvilke
betingelser der kræves, forat vi skal kunne drage en slutning.
Efter dette skulde Mill altsaa paa vort sted ikke have
talt om slutningsprocessen selv, men kun om de
betingelser, der gaar forud for den. I det foregaaende har Mill
virkelig ogsaa talt om saadanne betingelser og som
saadanne opstillet iagttagelsen og abstraktionen. Paa vort
sted spørges nu videre, om ogsaa sproget kan siges at
være en saadan uundværlig betingelse. Og idet Mill vil
vise, at sproget ikke er en nødvendig betingelse for
induktionen, viser han, at det ikke er en nødvendig betingelse
for, a) at vi skal kunne sanse, at to fakta er forbundne,
b) for den associationslov, ifølge hvilken det ene af disse
to fakta fremkalder forestillingen om det andet, og c) for
den forventning, vi har om, at dette faktum, hvis
forestilling er vakt, virkelig skal indtræffe. Men den proces,
som bestaar af disse tre led, og som altsaa maa være en
induktion, er en ren psykologisk proces; der er intet, som
begrunder berettigelsen af vor forventning; den indfinder
sig kun som et psykiskt faktum.
Men selv under behandlingen af syllogismen ved vi,
at Mill foruden slutningen fra det enkelte til det enkelte
anerkjender slutningen fra det enkelte til det almindelige.
*) Logic 212*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
