Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Om J. Stuart Mills logik.
Hvis vi havde en tilstrækkelig rummelig hukommelse,
kunde slutningerne altid foregaa uden nogensomhelst
generel domDer generaliseres aldeles ikke.
Dette er den rene associationstheori; dog der sker
snart et tilbagetog fra denne. Mill gjør sin modstander
Whewell straks indrømmelser. Denne sidste havde i sin
bog »Philosophy of Discovery«2) dadlet Mills udvidelse af
begrebet induktion til at omfatte ogsaa slutningen fra det
enkelte til det enkelte. Whewell fremhæver, at overgangen
fra det enkelte til det enkelte, uden at den almindelige
lov opfattes og forstaaes, umulig kan kaldes induktion.
Han kan ikke indeslutte i betydningen af udtrykket
induktion »rene praktiske tendenser eller praktiske vaner«; thi
videnskab konstrueres ikke af disse. Han holder derfor
kun paa Mills »videre og mere filosofiske« definition af
induktionen, ifølge hvilken den bestaar i at slutte sig til
en mere almindelig dom fra domme, der er mindre
almindelige.
Herpaa svarer nu Mill i en anmærkning3). Han
misbilliger i ligesaa høi grad som Whewell, siger han, at
man anvender udtrykkene induktion eller slutning paa
operationer, der foregaar rent instinktmæssig, kun ved en
animalsk drift, uden at nogen intelligens er medvirkende.
Men paa den anden side ser han ingensomhelst grund til
at indskrænke anvendelsen af disse udtryk til de tilfælde,
hvor slutningen drages i de former og med de
forsigtighedsregler, der fordres af den videnskabelige nøiagtighed.
For videnskaben er det væsentligt at erhverve sig en
udtrykkelig og distinkt opfattelse af de almindelige love. I
det praktiske liv derimod er nitiendedelen af de slutninger,
der drages, udførte uden nogen saadan erkjendelse; de er
direkte slutninger fra nogle kjendte tilfælde til et nyt, der
!) Logic 244. 2) p. 239 og flg. 3) Logic 331.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
