Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
Om J. Stuart Mills logik.
fælde, forleder tvetydigheden af disse »enkelte tilfælde«
ham til uklarhed. Vi har seet, at naar talen er om at
erstatte den almindelige aarsagslov, maa de enkelte
tilfælde være specielle aarsagslove, der er beviste og staar
fast, saa man fra dem kan slutte, at aarsagsloven gjælder
ogsaa i andre tilfælde. Disse enkelte tilfælde
sammenblander Mill imidlertid med de enkelte tilfælde, som
forekommer i vor syllogismes undersætning; thi naar denne
lyder, at »en begivenhed d fandt sted under visse bestemte
omstændigheder« , vil det sige, at vi har seet begivenheden
d nogle gange følge paa et bestemt forudgaaende. Men
er disse tilfælde, som virkelig er erfarede, tilstrækkelige
for beviset, bortfalder al tale om nødvendigheden af et
almindeligt aksiom. Mill kan, som vi snart skal se, aldrig
komme paa det rene med. hvad der skyldes dette aksiom,
og hvad der skyldes de sidstnævnte enkelte tilfælde.
Alle disse vanskeligheder, som Mill med hensyn til
aarsagsloven har indviklet sig i, kan man kun undgaa,
naar man giver aarsagsloven en særegen stilling i vor
viden. Den kan ikke bevises som naturlovene; thi den
er selv forudsætningen for alt bevis. «Skal en naturlov
kunne bevises, maa man forudsætte, at nogle tilfælde
optræder som repræsentant for alle tilfælde af samme art.
Denne forudsætning er aarsagsloven. Vi har kun iagttaget
en del af, hvad der allerede er skeet; med hensyn til den
ukjendte del af fortiden og den hele fremtid kan vi kun
gjøre den forudsætning, at det ukjendte vil ligne det
kjendte. Aarsagsloven er derfor en hypothese og kan
aldrig blive andet.
Man bør -ikke som Mill kalde aarsagsloven en
oversætning i de slutninger, hvorved vi fastsætter naturlovene.
Dette leder kun til at sætte den fuldstændig ved siden af
den erfaring, som er vore slutningers udgangspunkt. Hver
naturlov, der skal bevises, maa støttes paa erfarede tilfælde,
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
