Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IC)0 C*m J- Stuart Mills logik.
Naar Mill mener, at den almindelige aarsagslov kan
bevises, maa dette bevis naturligvis være en simpelt
opregnende induktion. De »strenge« induktionsmethoder
kan jo her ikke komme i brug; thi de er kun anvendelige
paa fænomeners paahinandenfølge, og den almindelige
aarsagslov, der siger, at alle forandringer har en aarsag,
betegner selv ingen succession. Den bevises altsaa derved,
at man opregner, at den finder sted i den klasse af
fænomener, og saa i den klasse o. s. v. Vi vil nu se bort
fra den cirkel, der ligger i dette bevis, idet man ikke kan
vise, at aarsagsloven hersker paa et bestemt sted, uden
paa forhaand at antage dens almengyldighed. Vi vil
antage, saaledes som Mill selv ofte gjør, at en speciel
aarsagslov er bevist med hensyn til en klasse fænomener,
naar vi har konstateret, at loven finder sted nogle gange;
disse enkelte tilfælde sætter vi altsaa som det alt
bevisende.
Hvorfor er nu induktionen ved simpel opregning
gyldig, naar talen er om den almindelige aarsagslov? Om
denne methode i sin almindelighed har Mill jo ellers brugt
kun nedsættende udtryk. Denne methode er dog ikke
altid en lige upaalidelig fremgangsmaade, bemærker Mill
nu; den har forskjellige former, og disse former opviser
en stadig stigen i resultatets vished. »Der er en skala af
paalidelighed i resultaterne af den oprindelige,
uvidenskabelige induktion.« Er den gjenstand, som man undersøger,
speciel og begrænset i omfang, og er den vundne
generalisation derfor snever, er denne meget usikker. Men
eftersom generalisationens felt udvides, blir methoden
mindre og mindre udsat for at mislede. Methodens
usikkerhed staar i omvendt forhold til generalisationens bredde.
Tænker vi os saaledes, siger Mill, at gjenstanden for en
generalisation er saa vidt udbredt, at der ingen tid, intet
sted og ingen forbindelse af omstændigheder er, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
