Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. V.
Induktionens grundlae-
o ö
slutte os til, ligesaa godt som det omfattende aksiom, hvis
det førstnævnte aksiom har samme visheds-grad som det
sidstnævnte. Det kan det efter Mills lære imidlertid ikke
have, da det omfattende aksioms vished netop skriver sig
fra dets vide omfang. En indskrænkning i omfang er en
indskrænkning i vished. Logisk seet maa man derfor gaa
tilbage til det universelle aksiom; thi der er ikke tale om,
hvad menneskene i sin historiske udvikling faktisk har gjort.
Mill indskrænker betydningen af aksiomet endnu videre;
det viser sig tilslut ganske overflødigt. Han siger nemlig
videre, at der for at drage en induktiv slutning ikke
behøves, at man forud kjender til, at naturens gang er
regelmæssig. Dette behøver man ikke engang at vide med
hensyn til den specielle art af fænomener, induktionen
angaar. Den induktion, at ilden brænder, fordrer ikke for
sin gyldighed, at hele naturen følger regelmæssige love;
den fordrer kun, at der er regelmæssighed i en enkelt
klasse af fænomener, nemlig i ildens virkninger. Men en
regelmæssighed af dette omfang blev ikke antagen forud
for erfaringen, men blev bevist ved erfaringen. De samme
iagttagne tilfælde, som beviste den snevrere sandhed,
beviste saa meget af den videre, som svarede til den.
Al beviskraft er nu tydelig lagt over i de enkelte,
erfarede tilfælde; for bevisets skyld behøver man ikke at
gaa ud over disse. Og Mill beraaber sig nu ganske
korrekt paa analogien med syllogismen. Det er de samme
enkelte tilfælde, Johns og Peters dødelighed, som beviser
saavel, at Sokrates er dødelig, som den almindelige lov,
at alle mennesker er dødelige. De enkelte tilfælde er det
altbevisende.
Der er saaledes en besynderlig vaklen hos Mill med
hensyn til, hvormegen beviskraft han skal tillægge de
opregnede tilfælde i beviset for en speciel lov. Først
lægger han hovedvegten paa det almindelige aksiom, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
