Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. VI.
De eksperimentelle methoder.
"205
end det, som vilde være indtraadt, hvis disse
omstændigheder ikke havde været tilstede. Mill selv forstaar
imidlertid ved aarsag i almindelighed kun de positive
betingelser. Dette ligger allerede deri, at han sætter som den
almindelige regel, at aarsager kan modvirkes i sine
virkninger; thi hvis aarsagen ogsaa omfatter alle negative
betingelser, kan der ikke mere være tale om en modvirken,
da man paa forhaand har forudsat, at alt modvirkende er
fraværende.
Om aarsag spørges der kun ved forandringer; den
almindelige aarsagslov, der udtaler, hvor en aarsag er at
finde, udsiger kun, at alt, hvad der har en begyndelse, har
en aarsag1). Vi søger ingen aarsag for materien
overhovedet ; dens vekslende former har derimod en
begyndelse, og for dem søges derfor aarsager. »Det er
begivenheder, det vil sige forandringer, ikke substanser, der er
underkastede aarsagsloven«2).
Ligeledes er aarsagen selv en forandring; vi har seet,
at flere af betingelserne kan have eksisteret sammen i lang
tid forud for virkningen; men i det mindste én betingelse
maa være en forandring, det vil sige indtræde umiddelbart
forud for virkningen. Den hele aarsag bliver derved selv
en forandring, en ny tingenes tilstand; den eksisterede
ikke tidligere, men idet den sidste betingelse træder til,
har den forbindelse af virkende substanser, den kollokation,
faaet virkelighed, der paafølges af virkningen. Saasnart
betingelserne har traadt sammen til den forbindelse, der er
hele aarsagen, følger virkningen umiddelbart efter.
»Aarsagsloven er, at forandring alene kan frembringes ved
forandring« 3).
Aarsag er, som vi har seet et forudgaaende, der
uforanderlig følges af et andet fænomen. For at betegne et
x) Logic 376 og 166*. 2) Ex. 366. 3) Logic 407.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
