Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. VI.
De eksperimentelle methoder.
"211
nul, maa det sidste legemes nye bevægelsestilstand
indtræffe efter aarsagen. Aarsagen er en bestemt konstellation
af legemerne, og virkningen er den forandring, som nu
indtræder i denne, altsaa med hensyn til alle
konstellationens led. Virkningen viser sig ikke alene paa det
hvilende legeme, men ligesaa meget paa det andet legeme,
der først var i bevægelse.
Vi gaar nu over til at give en fremstilling af de
eksperimentelle methoder, og under behandlingen af disse vil
vi faa nye oplysninger om Mills aarsagsbegreb.
Indførelsen af disse methoder i logiken betegner et
nyt afsnit i denne videnskabs historie. Methoderne sætter
som sit maal at naa til almindelige sandheder fra
erfaringen af. Den formelle logik strækker saaledes ikke til;
det er sandhedens logik, der nu tager sin begyndelse.
Der skal vises, hvorledes erkjendelse erhverves paa første
haand, og man maa saaledes skride til en undersøgelse af
hele erkjendelsens problem. Idet methoderne er de
fremgangsmaader, som specialvidenskaberne benytter i sin
forsken, sættes logiken ved dem i levende forbindelse med
de enkelte videnskaber.
Alle de fænomener tilsammen, der eksisterer i et
øieblik, er en følge af de fænomener, der eksisterede i det
umiddelbart forudgaaende øieblik; her er et umaadelig stort
forudgaaende fulgt af et ligesaa vidt efterfølgende.
Videnskabens opgave er det indenfor denne store lovmæssighed
at udskille de særskilte lovmæssigheder, der finder sted
mellem en enkelt del af det forudgaaende og en enkelt
del af det efterfølgende. Den regelmæssighed, der hersker
i naturen, er en væv sammensat af adskilte traade, og den
kan kun forstaaes, naar man følger hver enkelt traad for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
