Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX.
Association og nødvendighed.
^ I I
Den indflydelse, associations-psykologien har øvet paa
Mills logiske anskuelser, er ofte bleven stærkt fremhævet,
ja man kan vistnok sige for stærkt. Saaledes siger
Høffding, at alle Mills logiske undersøgelser viser tilbage til
denne theori1). Dog fremhæver Høffding selv med rette,
at Mill ikke ubetinget sluttede sig til associations-theorien;
Mills »egne undersøgelser førte ham paa flere afgjørende
punkter ud over den, som man navnlig ser af hans noter
til faderens verk«2). I virkeligheden maa forholdet siges
at være det, at Mill vistnok begynder sin lære om
slutningen, som om denne intet andet skulde være end en
association; men eftersom han skrider videre frem i sin
theori, befrir han sig fuldstændig fra denne synsmaade.
Associations lovene bringer han tilbage tilderes rette felt;
de er psykologiske love og ikke logiske.
Associations-theorien er for Mill den rette psykologiske theori; thi den
forklarer de psykologiske love af den ydre erfaring. Denne
er ogsaa kilden for.de logiske love; dog falder de
psykologiske og de logiske love trods deres fælles udspring
ikke sammen. De logiske love maa derfor udledes direkte
af erfaringen; thi de psykologiske love giver intet korrekt
udtryk for dem, og det er feilagtigt i det psykologisk
nødvendige at se det logisk berettigede. Det karakteristiske
for Mills standpunkt er derfor, at han fører al subjektiv
lovmæssighed, baade den psykologiske og den logiske
tilbage til den ydre lovmæssighed.
Vi har i et tidligere kapitel seet3), hvorledes Mill
stærkt fremhævede, at der forelaa en virkelig slutning,
naar en forestilling bragte tanken hen paa en anden, der
i vor tidligere erfaring havde været forbunden med den
første. Til en slutning behovedes intet uden dette rent
J) Den engelske Philosophi i vor Tid, p. 18 og 27. Psykologi p. 212.
2) Den engelske Phil. p. 22. 3) Pagina 130 flg.
Om J. Stuart Mills logik. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
