Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. IX.
Association og nødvendighed.
^ I I
association, saa maa jo denne association udelukke den
opløselige, og man forudsætter altsaa i sin forklaring den
lov, der skulde forklares.
At disse love ikke lader sig henføre under en
association, saaledes som det utvungent synes at lade sig gjøre
med de øvrige tankenødvendigheder, har visselig bidraget
til, at Mill i Examination opkaster tvivl om, hvorvidt
lovene er erfaringssandheder. Imidlertid har vi seet, at
Mill j overensstemmelse med sin hele erkjendelsestheori
ellers holder disse love for ligefremme generalisationer fra
erfaringen og konsekvent benegter enhver apriorisk
sandhed. Der ligger imidlertid noget ensidigt i hele Mills
opfatning af erfaringen. Dette kommer aller tydeligst tilsyne
ved hans forsøg paa at forklare alle nødvendige sandheder
ved association. Naar det nemlig er paavist med hensyn
til en saadan sandhed, at den er opstaaet ved association,
skal det herved tillige være paavist, at sandheden er
pcia-tvnngen vor sjæl ved de ydre forhold. Der skal ikke være
nogen lov, der tilhører sjælen oprindelig og som dens
egen. Det synes at være meningen, at vor tænkning
skulde kunne optage hver lov og hver sansning, af hvilken
beskaffenhed de end var, naar kun de ydre omstændigheder
fremførte dem. Sjælen, der er blottet for en egen natur,
synes at kunne rumme alt; da den er uden eget princip,
synes den at være aaben for alle muligheder. Vi møder
her den gamle forestilling om en ubeskreven tavle, som
de ydre gjenstande først ridser i.
Men denne gamle empirisme opnaar igrunden det
modsatte af, hvad den tilsigter. Da sjælen skal paavirkes
af de ydre gjenstande, maa den være noget fra disse
adskilt. Om den ogsaa kun skal være den rene
modtagelighed for alle mulige ydre indtryk, maa den dog være noget
for sig selv forud for disse indtryk; et rent intet kan ingen
indtryk modtage. Denne empirisme gaar derfor egentlig*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
