Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINNESOTA
30
som anden generation, og disses børn igjen som tredie genera
tion. Av tyskere var der, at Iste og 2den generation, 397,859 ;
svenske, 268,018; norske 279,606. Regner man pro centen at’
fremmedfødt, var der 26% tvske, 18% svenske og 18 :8% norske.
Men disse tal er høist misvisende, naar det kommer til at
beregne folkemængden af nogen en herkomst. For det første
er heri kun medregnet første og andet led, og tredie og følgende
led er regnet som indfødte uden hentydning til herkomst. Det
er ogsaa sikkert at tallet er for lavt, fordi en ikke liten del
af statens norske befolkning som hører til det tredie led, er
indvandret fra andre stater, hvor norskerne havde bygget
og boet længe før Minnesota blev bebygget. I ti-aaret 1890
til 1900 steg antallet at Iste og 2den generation norske i staten
over 174,000, som er flere gange saa mange som indvandrede
i dette tidsrum, og det kan vist trygt antas, at den tredie
og fjerde generation tilsammen er talrigere end nogen en at
de foregaaende. Der gives ingen maate, ved hjælp af hvilken
man kan komme til et aldeles paaliteligt resultat, hvor mange
folk af norsk herkomst der er i staten. Man kan forsøge
at beregne det pa forskjellige vis, og endda maa det indrømmes
at det tal som opgis er, for en ikke liten del et overslag, noget
som delvis beror paa skjøn, men mindre end 450,000, og mer
end 500,000, er det ganske sikkert ikke. Dette er endvidere
det antal som ansees for tilnærmelsesvis korrekt at de fleste
som har forsøgt at komme til noget paaliteligt resultat.
ver er lienimot 8,000 negere 03 omtrent 10,000 indiannere
i staten.
MINNESOTA STATSUNIVERSITET.
NORSKE STUDENTER OG LÆRERE.
Ninn6Bota univsrßitet dlev oprettst av leFislaturen allerede
i 1851, men i 6e na^rinest t^l^ende aar ekßist6rt6 denne nve
anstalt n^rinest dåre paa papiret, OA det er i tra
reor^anisationen av, den 18de tedruar 1868, at univerßitet kan
8168 at lia dessvndt Bin virksoinliet. Ninnesotas Btatßnniverßitet
(Ved Prof. Gisle Bothne.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
