Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORENEDE NORSK LUTHERSKE KIRKE
225
5. I^ordre IllinoiB Bvnoden.
Den tredje synode var Nordre Illinois synoden. Den blev
stiftet af norske, BV6NBke og amerikaniserede tyske lutheranere.
I 1859 hadde denne synode 5,316 medlemmer, i 1860 efterat
skandinaverne var udtraat bare 1,531. Skandinaverne
udgjorde altsaa omtrent 70 procent af samfundets medlemmer.
Men de engelsktalende vilde føre det store ord i samfundet.
Illinois State University, samfundets presteskole, oprettet i
1851, og den første kirkeskole i Amerika oprettet af de skan
dinaviske folk, hadde aldrig nogen norsk lærer og ingen
svensk lærer før 1858. Værst af alt \ar, at de engelsktalende
i samfundet var meget paavirket af den reformerte kirke og
hyldet den "Forandrede augsburgske konfession" fremfor
den "Uforandrede." Den " Uforandrede " var kun væsentlig
korrekt, mente de. Skandinaverne blev stedse mere og mere
misfornøiet med disse forhold og gik ud i 1860 under prof.
Esbjørns ledelse og dannet en ny, mere rettroende luthersk sy
node, som fik navnet "Den skandinaviske augustana synode."
6. Den skandinaviske augustana synode.
Den skandinaviske augustana synode er det sjette forsøg,
som vore landsmænd gjorde, for at faa sig et passende kirke
samfund. Nu antog man den "Uforandrede augsburgske kon
fession" og de øvrige skrifter i "Concordiebogen." Der var
ingen læredifferenser mellem de svenske og norske samfunds
fæller. Dog var der en ting, som voldte vanskeligheder. Det
var sproget, især ved presteskolen, Augustana seminar. Sven
skerne, som var i majoritet i samfundet, hadde fra to til fire
Bvenßke lærere ved skolen, nordmændene hadde i flere aar
ingen. I 1867 blev pastor Johan Olsen ansat som midlertidig
lærer, og det følgende aar blev pastor August Weenaas ansat
som fast lærer. Men Forholdene vedblev at være utilfreds
stillende. Nordmændene ansaa det derfor bedst under prof.
Weenaas ledelse at ha sin egen skole. Og som tænkt Baa gjort.
De oprettet i 1869 i Marshall, Wis., en udelukkende norsk
presteskole med en engelsk-norsk forberedende afdeling. Det
nlLßte Bkridt blev at oprette en norsk augustana synode ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
