37 forbløffet var knækket sammen og øieblikkelig var gaat til bekjendelse. Dette pirret og talte til fantasien. Fabians besynderlige evner blev =diskuttert i alle hjem, og han selv blev en interessant per- sonlighet. Hans ry gik langt ut over dalens grænser. Der var neppe et blad i landet, som ikke skrev om ham, og byens aviser kunde for- tælle de merkværdigste ting om hans syner og helbredelser. Paa trammen paa Trostehaugen var Nellik- Berthe og Fabian ivrig optat av en sending husholdningsvarer, som tjenestegutten hos Haabøl var kommet med fra landhandlerfruen. Samtidig hadde han overbragt en konvolut med otti kroner. «Ja, Hannibal er sig selv lik,» lo moren, der hun tok op pakke efter pakke av varekurven. «Det var hundre kroner, han utlovet, og saa trækker han fra de tyve, som du fik omframt, da du fandt guldsakerne. Men det var allikevel snilt og betænkt, at han sendte os alle disse gode varerne. Her er jo av alle slag, baade mel og sukker og kaffe, og jamen tror jeg ikke, der er cigarer ogsaa,» tilføiet hun, idet hun rakte frem en avlang, firkantet, liten kasse. Fabian skulde netop til at ta imot den, da en yngre, graaklædt herre dukket op foran dem. «Det er jo Fabian Trostehaugen, jeg taler med?» forhørte han sig. «Det er saa det,» svarte Fabian.