136 og satte sig op i sengen og lyttet, om det kanske var sykebesøk utenfor. Det var blit fint veir og ganske stille. Nu hørte han paany den knirkende lyden. Han fik paa sig klærne og sprang ned. Døren stod aapen, og han saa ut i den stjerne- klare nat. I det samme lød der over fra uthuset en styg halslyd som fra et menneske, der kaster op. Han skjønte straks at det var Virak. Stakkars menneskesjæl, tænkte han. Du lider og har det ondt, og med smerte skal du føde dit barn. Og himmelhvælvet med de tusener av fierne sølvpunkter har ikke en tanke for dig. Evigheten bryr sig ikke det gran om det kryp, som hernede vælter sig i lidelse. Den vesle menne- skemauren faar hjælpe sig selv saa godt, den kan, og ellers sætte sin fortrøstning til, at der allikevel er en mening med det hele. Det ringte sterkt og vedholdende i telefonen og han gik ind. Det var bygdens ordfører, gaardbruker Teige, som bad om undskyldning, fordi han forstyrret saa høgstnattes. Men der, var hændt noget meget sørgelig, og han vilde be Fabian om at hjælpe, hvis det var ham mulig. Ordførerens elveaarige datter var for to dager siden gaat et erende til bedstemoren i nabobygden. De hadde i tele- fonen faat vite, at hun hadde været over hos bedstemoren den første natten og at hun om morgenen hadde begit sig avsted paa hjemveien.