XVITI. Ved høisommertider, naar bærtiden var inde, drog store skarer av arbeidere og haandverkere ut fra byen og opover i de vidtstrakte almennings- skoger. Særlig om lørdagene, for da kunde de tilbringe natten og den paafølgende helligdag ute i det fri. Det var mænd med koner og barn, og det var ungdom med kjærester og jenter, og alle hadde de velfyldte skræpper med kaffekjel paa ryggen og fiskestænger i hænderne. Det var en stor og mangfoldig utvandring. Oppe i Graadalen kunde man se dem ta hvil ved grøftekanterne. Flok efter flok kunde de sitte bortover og puste ut, mens bærkasserne og de tunge skræpperne blev løftet av skuldrene og hensat i græsset. - Man løste paa nisten, og de yngste blev stagget med en bit mat, mens de ældre tok sig en hjertestyrkning av flasken, som sendtes om. Saa bar det videre avsted, og litt efter litt spredtes de forskjellige skarer utover i de mæg- tige skogstrækninger. Naar sommernattens bleke slør endelig sænket sig over aas og myr, steg røkstrimer op fra røde,