XXII. Den nye patient, fru Holtung, viste sig ikke blandt de øvrige kurgjæster. Men i skumringen blev hun flere ganger set nede ved Børspladsen, hvor hun nysgjerrig tittet ind i prestegaards- haven og hvor hun ofte var indom i landhandler- butikken og kjøpte chokolade og konfekt. En og anden av de ældre gaardbrukere snudde sig efter hende og syntes, at der var noget kjendt over hendes skikkelse og ansigtsdrag. Men det strøk bare gjennem hukommelsen som et fjernt pust. Og det var ikke mere at tænke om den ting. Forøvrig undret hun sig over stellet i Skog- huset. Alting kom som av sig selv. Naar hun hen paa formiddagen var staat op og gaat ut i haven eller paa en spadsertur, indfandt en eller anden usynlig aand sig hos hende og stellet værelserne istand, og altid stod der friske blomster paa hendes bord. Maaltiderne dalte paa bestemte klokkeslet ned fra himlen, og hun var forbauset over alle de lækkrerier, som de bød paa. Morgen og aften fik hun de nyeste aviser, og flere ganger var der i telefonen kommet forespørsel, om hun