Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Landets Næringskilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—6—
2. CLandets eringsliicden
Da Jorden er frugtbar, og ialfald Kysterne og de flade Strog
langs de store Fjoder er meget vel opdyrkede, er det omtrent en
Selvfølge, at Ag erbrug maa blive Kinesernes vigtigste Næringsvei.
Den Kornsort, de i Almindelighed dyrker, er dog ikke nogen as vore,
men Ris ligesom paa Madagaskar, og de synes at have det ligesaa
travelt som der med at dæmme op Bække og Floder, saa de saar
Vand til sine Rismarker, der ofte ligger i Afsatser nedover Skraa-
ningerne, saaledes anlagte, at Vandet render fra den ene ned paa
den anden, saa Risen under Væksten kan staa i Vand til langt op
paa Straaet, hvilket er en Betingelse for, at den kan trives godt.
J Nordkina dyrkes dog ogsaa Hvede, Byg og Havre.
Foruden Korn dyrkes der en hel Del andre Vækster, der tje-
ner til Næring, og navnlig da Gronsager af alle Slags (og Poteter),
der bruges overmaade meget i Kina. Risen kan høstes to Gange,
nemlig i Juli og November.
chegavlen indtager forresten ogsaa en ret betydelig Plads
som Næringskilde. Navnlig holder man en hel Del Svin og i de
høiere liggende Landsdele, og især i Nordkina, en Mængde Faar.
Desuden saar man ogsaa Faar fra Mongoliet, der er fortræffe-
lig skikket for Faareavl.
Saavel i Havet langs Kysten som i Floderne drives et meget
betydeligt Fis keri, og Fisk indtager derfor en saa sremskudt Plads
som Næringsmiddel, at man endog har sagt, at der neppe gives
noget Folk i Verden, der spiser saa meget Fisk som Kineserne· Der-
imod anvendes Kjød meget mindre, uagtet det, som sagt, ikke er
saa vanskeligt at opdrive det, især hvad Faarekjod angaar· Grun-
den er vel den, at Kineserne, af hvilke jo saa mange er hele eller
halve Buddhister, nærer en overtroisk Fordom mod at røre ved
Kjød, da man jo ikke kan vide, om det ikke stammer fra et Dyr, i
hvilket en eller anden afdods Sjæl har taget Plads; thi de tror
nemlig paa Sjælevandringen. Af samme Grund benytter man paa
mange Steder heller ikke Melken. Det er dog væsentlig kun med
Hensyn til Kjorene, man nærer saadan Fordom. Kjøbet af Svin
og Faar bruges derimod meget mere (iscer i de koldere Strøg), da
man ikke tror, nogen afdod har taget Plads i disse.
Som bekjendt er Kina det egentlige Hjemland sor TheenY-),
af hvilket der her avles en uhyre Mængde, som dels forbruges
«",: Selve Ordet The er kinesisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
