Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Forfatning og Styresæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—15—
underordnede Embedsmænd. Man taler om, at der i Peking ialt
skal findes 20,000 saadanne!
Af de 18 Provinser styres den ene (Petsjili) direkte fra Ho–
vedstaden af, medens de øvrige staar under Gudernsrer eller
Vicekonger. Dog er der sjelden en Vicekonge for hver Pro-
vins, idet to eller tre Provinser ofte styres af samme Vicekonge
Denne Provincialstyrelse staar jo i Navnet under Keiseren og Re-
gjeringen i Peking og maa finde sig i at modtage Ordre derfra;
men i Virkeligheden og til dagligdags er den temmelig uafhængig
Jalfald gjælder dette Behandlingen af de enkelte. En Provinsgus
vernor kan, som en Enevoldskonge af det gamle Slags, slaa ihjel,
hvem han vil, og lade leve, hvem han vil. Men hvis han misbrus
ger sin Myndighed, hænder det ikke saa sjelden, at Folket reiser sigk
imod ham og tvinger ham til at bøie ind paa andre Baner.
Naturligvis er der en Masse lavere Gmbedsmænd i hver Pro-:
vins. Man taler om et Par Tusinde saadanne, der er egentlige
Mandariner eller kongelige Gmbedsmænd, foruden en Sværm af·
laverestaaende Medhjælpere.
Gmbedsmændenes egentlige Løn er ikke stor. Det vigtigste ved-
Stillingen er Æren samt ,,de uvisse Jndtæster«, der for den væ-
sentligste Del bestaar i Bestikkelser. Og den Jndtægtskilde flyder
nok her, som paa saa mange andre Steder (f. Ex. paa Madagaskar
under det gamle Styre) temmelig rigeligt, idet man har lært den
gamle Kunst — at ,,bøie Retten for Gaver-A Det vil da med an–
dre Ord sige, at Retspleien er daarlig og Udsugelserne store. Det
gaar her, som det undertiden gik i det gamle Romerrige, at en
Guvernor ,,kommer som en fattig Mand til en rig Provins og.
drager bort som en rig Mand fra en fattig Provins«.
Dog indskrænkes Gmbedsmændenes Vilkaarlighed noget dels
derved, at der blandt Folket selv i de forskjellige Byer og Strog er
et Slags Organisation eller Sammenslutning i forskjellige For-
eninger og Lang, der kan gribe ind med noget større Virkning end-
den enkelte, og dels derved, at der er et stort Antal af saakaldte
Censorer (bes·kikkede asRegjeringen), der har at holde Øie med alle
Gmbedsmænd, og, hvor det findes nødvendigt, at reise Anklage mod dem.
Adgangen til Embeder i Kan er væsentligt betinget af gode
Gxamener. Det er et Træk, som viser, at Folket ikke staar saa
, lavt i Civilisation. Kun er det bedrøveligt, at det, som maa læres
til disse Gxamener, er af saa liden praktisk Nytte. Det gjælder
fornemmelig at puge ind de saakaldte ,,gamle Klasfikere« (lærde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
