Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - b. Kinas „filosofiske Religioner“ - 1. Taoismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—30——
at Ordet i filosofiske Skrifter betyder Fornuft; atter andre, at det
betyder Gud: Det er vel da bedst at høre, hvad Bogen selv siger
om detz thi den begynder netop sit første Kapitel med en Udtalelse
om Tao, og dette Ord vender stadig tilbage gjennem de 81 Kapit-
ler (bare 5——20 Linjer hvert) hvoraf den bestaar. »Tao er, hvis
den kan udtales, ikke den evige Tao. Navnet er, hvis det kan næv-
nes, ikke det evige Navn. Den navnlose er Himmelens og Jordens
Urgrund«. (Kap. 1) ,,Tao er Væsen, men ufattelig, men ubegribe-
lig uudgrundelig dunkel: J ham er Aanden-A (Kap. 21).
»Der gaves et Væsen, ubegribelig fuldkomment, før Himmel og Jord
opstod«. . . . »Man kan anse det for Verdens Moder. Jeg kjender
ikke dets Navn; betegner jeg det, kalder jeg det Tao«· (Kap. 25)
»Den store Tao, hvor han svæver omkring!« . . . »Alle Væsener
forlader sig paa ham for at leve«. »Han elsker og nærer alle Væ-
sener« (Kap. 34). Det synes efter dette utvivlsomt, at det er Gud,
han tænker paa; ja der er endog et Sted, som mange har ment
beviser, at han har skrevet under Paavirkning as den gammeltesta-
mentlige Aabenbaring, og at det egentlig er Jehova, som staar
bag hans Tao. Det er det merkelige Sted i Kap. l4, hvor det
heder om Tao: »Man fkuer ham uden at se ham: hans Navn er
Ji: WgLDxnemmeLhamuden at høre ham: hans Navn er Hi;
man griber-VULY;«LL.Wa.sat-paa ham: hans Navn er Ve.
Dissfkrskgxgigjkkegzdsorskesr derfor bliver-de for-vundne og er en".
Disse tre Stavelser indeholder, som man fer, Konsonanterne i Ordet
Jehova. Og naar de tre blive til en, saa er det endog, som om
man skimter en dæmrende Treenighedstanke! Naturligvis maa
man være varfom med at læse bibelske Tanker ud af hedenske Skrif-
ter; men her kan man vanskelig undgaa at gjøre det. Selv saa
fremragende Kjendere af kinesisk Sprog og Forholde som Abel Re-
musat og Victor von Strauss, fra hvis Oversættelse af Laotse disse
Citater er tagne, har fundet at maatte gjøre det.
Det er bedrøveligt, at det dybsindige Verk mestedels bevæger
sig i bare Gaader. Saaledes siges det f. Ex. om Tao: ,,Tao er
evig og uden Handling, og dog uden Jkkehandling« (Kap. 337s·
Dette træder ogsaa frem i de Partier af Bogen, som synes at maatte
stile paa det praktiske Liv, som f. Ex. Kap. 38, hvor det heder:
»Høi Dyd, ingen Dyd, derfor er den Dyd; lavere Dyd, ufeilbar
Dyd, derfor er den ikke Dyd. . . . Den udvortes Viden er Taos
Blomst og Uvidenhedens Begyndelse«: Her er noget at spekulere paa!
Naar man alligevel ofte ser meget klare moralske Sætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
