Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Kinas Religioner - c. Kinesisk Folkereligion i Nutiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—35——.
tjener sig af den ene eller den anden af disse tre, alt eftersom han
finder forgodt. Offentlig vil vel igrunden alle bekjende sig til
Konfucianismen, der paa en Maade er Statsreligion og derfor særlig
holdes i Ære baade af Keiseren og Gmbedsmændene. Men dens
store Feil som Religion er jo, at den mangler det religiøse! Den
er væsentlig bare en Samling af gode Leveregler for dette Jordliv.
Derfor formaar den ikke at gribe Hjerterne, og allermindst at yde
dem nogen Trøst i Døden. Menneskehjertet er nu engang saadant,
at det føler Trang til noget, som rækker udover dette korte jordiske
Liv. Dette har gjort, at denne tørre og bare for dette Liv bereg-
nede Moral aldrig har kunnet tilfredsstille Folkets Masse. Det var en
Tro for Filosofer og Statsmænd—ialfald indtil Døden nærmede sig.
Hvad har man da gjort for at tilveiebringe en »Folkereligion?«
Man har for det første omdannet Taoismen, saa den har
faaet en meget hemmelighedsfuld, mystisk Karakter og derved et vist
»religiøft Tilfnit« (,,ingen Religion Uden Myfterier«). Hvad dens
Prester i Nutiden byder paa, er ikke Mesterens dybe Tanker, men
allehaande Besværgelser og Tryllemidler, hvormed de tilbyder at
tjene Folket, for ikke at tale om, at de udgiver sig for at have fundet
»de vises Sten«, opdaget en Drik, som kan skjænke Udødelighed osv·
Dernæst har man, som allerede nævnt, indført Buddhis-
men, der her har antaget en ganske anden Karakter end isit
Hjemland Jndien. Der lærer den jo nærmest, at det høieste Maal
for Menneskenes Stræben er at gaa tilgrunde eller ialfald blive omdan-
net til et Væsen uden nogen personlig Følelse eller Vilje (,,Nirvana«8)«
Her i Kan derimod er det netop dens Udødelighedslære,
som gjør den saa tiltrækkende for Folket og skaffer den saa mange
Tilhængere Her udmerker den sig nemlig netop derved, at den
med Styrke fremhæver, at der er en Tilværelse efter dette Liv, og
at der i denne forestaar en Gjengjældelse for enhvers onde eller
gode Handlinger, ja den udmaler endog Himmel og Helvede med
de livligste Farver. Derfor søger ogsaa de døende Bistand hos dens
Prester, eller rettere: de gjenlevende tyr til deres Hjælp tilbedfte
for de døde eller døende. Det er dem, som ved sine Bønner og
Ceremonier skal forhjoelpe dem vel igjennem alle Farer ved Over-
gangen fra den synlige til den usynlige Verden, og det er ogsaa
fortrinsvis til dem, man tyr, naar der senerehen er noget, som tyder
paa, at afdøde Slægtninge befinder fig ilde hinsides. Det er en
Hjælp, som værdsættes høit og betales godt. Deres Forretninger i
·) Som bekjendtstrides de lærde meget om, hvad denne »Nirvana« egentlig er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
