Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Missionens Historie i Kina - c. Den protestantiske Mission i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—48—
«var en Mand med ualmindelig Sprogbegavelse, talte kinesisk som en
Kineser og klædte sig paa kinesisk. Han udgav ogsaa en Mængde
Smaaskrifter, som han væsentlig ved Hjælp af indfødte søgte at
sprede i Landet. Men herom mere senere. Naar vi tilføier, at det
store amerikanfke Selskab iBofton i1829 sendte en Missionær (Glias
·Vridgman) til Kanton og senere ogsaa tog en anden (Abeel) i sin
Tjeneste sammesteds, saa har vi pegt paa alt, hvad der var af pro-
.testantisk Missionsvirksomhed i Landet før den saakaldte Opiumskrig
mellem Gngland og Kina i 1839—42.
Denne Krig blev foranlediget derved, at det store engelske Han-
delskompagni i Ostindien, der med en uhyre Fordel solgte Opium
(fra Jndien) til Kina, vilde trodse denne Handel frem imod den
kinesiske Regjerings Forbud, hvoraf Følgen blev, at Kineserne be-
slaglagde over tyve Tusinde Kister Opium i Kanton og sænkede det
hele i Havet. Nu erklærede Gngland Krig (1840). Udfaldet af den
blev, at Kineserne tabte, og ved Freden i Nanking i 1842 maatte
betale en Erstatning af over 70 Millioner Kroner samt aabne fem
Havne for Handelen. Dermed fik ogsaa Missionen et større Virke-
felt og en mere betrygget Tilværelse
Dette havde nu nærmest den Følge, at Giitzlaff kunde udfolde
»en friere og mere omsangsrig Virksomhed. Han nedsatte sig nu i
den engelske Besiddelse Hongkong i Nærheden af Kanton, søgte der
at samle om sig unge omvendte Kinesere og uddanne dem til Præ-
dikanter og Kolportorer og sendte dem saa ud med kristelige Skrifter
til Kinas forskjellige Provindser. Det viste sig desværre senere, at
den begavede og for sin Gjerning saa ivrige Mand ikke var istand
til at bedømme sine Folk. De fleste af hans Udsendinge bedrog ham
skammeligt. De modtog hans Skrifter og fik Reisepenge af ham,
hvorpaa de forsvandt en Tid og kom saa tilbage med en Veretning
om herlige Resultater af sin Reise. Det viste sig imidlertid senere,
at mange af dem ikke engang havde forladt Kanton, men der i al
Mag fortæret sine Reisepenge. Tildels havde de endog været frække
nok til at sælge Vogerne til Forlæggeren af hans Skrifter i Kanton·
Gijtzlaff var selv for godtroende til grundigt at undersøge deres
Forhold, og Bedrageriet blev først opdaget af Baselermissionæren
Hamberg,·· der under Gützlaffs Fravær paa en Reise iEuropa skulde
føre Opsyn med denne Forretning. Giitzlaff tog sig saa nær af det
hele, at han fra sin Tilbagekomst til Kan i 1850 var en knækket
Mand, der allerede det følgende Aar fik vandre hjem. Alle, som
kjendte ham, gav ham det Eftermæle, at han var en Mand med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
