Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Taiping-Oprøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—54—
beredte sig til at flygte, da en Overfvommelse og andre Omstændig-
heder nødte Oprørerne til at standse og efterhaanden trække sig
tilbage.
,,Fredsfyrstens« Magt stod nu paa det høieste. Man regner,
at paa den Tid omtrent 100 Millioner af Kinas Befolkning hørte
til hans Rige. Han følte sig dog ikke videre tryg i sin Magt.
Navnlig nærede han Mistanke til sine Underkonger, af hvilke han
lod den ene efter den anden henrette, ligesom han ogsaa i det hele
lagde megen Grusomhed for Dagen.
Hvad gjorde nu den kinesiske Regjering overfor dette Oprør,
der havde antaget et saa frygtelig stort Omfang?
J Begyndelsen synes den at have følt sig temmelig lamslaaet.
Men efterhaanden lykkedes det den at reise større Troppestyrker mod
det. Det kom den ogsaa tilhjælp, at der snart blev Uenighed og
Misnoie mellem Oprorerne indbyrdes. Der kjæmpedes med vekslende
Held i flere Aar, uden at man kunde sige, hvem der havde størst
Udsigt til endelig at gaa af med Seieren.
Imidlertid var den elendige Regjering i Peking kommen iKrig
med England og Frankrige paa Grund af de Voldshandlinger, dens
Undersaatter havde gjort sig skyldig i overfor de fremmede. Dette
gav den naturligvis nok at bestille for det første. De to Bestmagter
tvang den til Freden i Tientsin 1858, og — da den straks
troløst brød den — til at slutte den tidligere omtalte Fred iPeting
1860, der blandt andet ogsaa tilsikrede den kristelige Religion fuld
Frihed i Landet.
Først nu fik den kinesiske Regjering friere Hænder til med Kraft
at kjæmpe mod Oprørerne. Den vilde dog selv nu neppe saa snart
faaet Bugt med dem, hvis ikke Europæerne havde hjulpet den og
navnlig laant den Ofsicerer, der overtog Anforselen over mindre
Troppeafdelinger, som de væbnede og indexercerede paa europæisk
Vis. Blandt disse Officerer var den bekjendteste og betydeligste den
senere saa berømte Gnglænder Gordon, der faldt ved Kartumi 1885.
Hans Tropper kaldtes »de uovervindelige«.
Mod saadanne Tropper kunde Oprørerne ikke staa sig. Det gik
nu raskt nedad med dem. De led det ene Nederlag efter det andet.
J 1864 blev endelig deres Hovedstad Nanking indtagen. »Freds-
syrsten« dræbte sig selv, da Byen blev stormet. Mange af hans
Anførere faldt, og andre blev henrettede· Hans Tilhængere spredtes
for alle Vinde. En Del af dem samlede sig vistnok senere i fjernere
Landsdele og voldte nogen Fortræd. Men Oprørets Kraft var fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
