Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Sidste Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—58—
Ysionens Regning. Den havde heldigvis dygtige Forsvarere i Mænd
som Warneck, Mang, Horbach, Genähr, Miescher, Thomaschki, Schlat-
:ter, Sorensen og mange andre, der paaviste, at Beskyldningerne i
idet store og hele var ugrundede, ialfald hvad de protestantiske
Missioncerer angik, om der end kunde findes en og anden, som havde
baaret sig mindre viseligt ad, idet der navnlig i de senere Aar var
sendt ud en Del Mænd og Kvinder til Kina, som var saa lidet
uddannede, at de ikke var skikkede til at virke som Missionærer under
saa vanskelige Forholde. Ogsaa de engelske Storblade (navnlig det
verdensberomte »Times«) tog Missionærerne kraftig i Forsvar og
.-paaviste, hvor meget Kan skyldte dem.
Der maatte altsaa alligevel være andre Aarsager til Urolig-
hederne. Det gik ikke an her at gjøre de protestantiske Missionce-
rer til Syndebukkene. (Med de katholske forholdt det sig noget
anderledes-, hvilket vi senere nærmere skal paavise).
Man maatte altsaa søge Grunden til Urolighederne andetsteds.
sOg de var ikke vanskelige at sindez thi der er mange af dem, og de
fleste ligger saa temmelig i Dagen. Vi skal opregne dem ester det
grundige Arbeide as Maus, der aabenbart hviler paa meget omhyg-
gelige Studiet:
1. Reformbevægelserne i den kinesiskeNation og det
Tilbageslag, som indtraadte, da disse ftrandede·
Der havde længe været Misnoie med Regjeringens slette Styre
blandt de forstandigere og mere oplyste Kinesere. Man begyndte at
indse, at dette ikke kunde gaa længe. Skulde Land og Folk blive
lykkelige, maatte Skeen tages i en anden Haand. Nedarvede For-
domme maatte væk, Misbrug afskaffes, Vanstyret faa en Ende, hele
Statsstyrelsen reformeres, og fremfor alt Landet aabnes for
Vestens Civilisation. Navnlig siden Krigen med Japan
fik disse Tanker ny Næring og vandt længere og længere frem,
indtil de tilslut naaede lige til Keiserhosfet og fik Talsmænd i
den unge Keiser selv og hans fortroligste Venner. Man havdei
hin Krig faaet Syn for, hvad selv en langt mindre Stat kunde blive
til ved slige Reformer. Det var jo ved dem, Japan var bleven
sat istand til i en Haandevending at tvinge det store Kina til en
ydmygende Fred. Hvad vilde der saa ikke kunne blive as Kan ved
det samme Middel?
Keiseren begyndte derfor at udgive den ene Resormordre efter
den anden, ofte kanske for pludseligt og uforberedt, og ialfald før
Landet var modent for det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
