Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Sidste Begivenheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. Endelig maa det ikke glemmes, at det længe havde
gjæret blandt Folket paa Grund af Regjeringens
Vanstyre og de store Nationalulhkker (Oversvømmelser Hun-
gersnod o. s. v.), som havde hjemsogt Landet i de senere Aar. Der
var Fare sor, at denne Folkeuro kunde vende sig mod Regjeringen
og blive til en Nationalreisning mod det fremmede og Landet ved
Vaabenmagt paatvungne Mansju-Dhnasti. Det gjaldt derfor at
give denne Gjæring og dette Misndie Aflob ved at vende det
mod de fremmede, og det var Gnkekeiserinden slu nok til at forstaa.
Derfor pustede hun til Fremmedhadet. Derved gjorde hun væsent-
lig kun det samme, som saa mangen europæisk Fyrste har gjort, der
har begyndt en Krig for at undgaa en Revolutionl
Sandelig, her var Stof nok til Krigen, om man ikke tyede til
de protestantiske Missionærer som Ophavsmænd til den!
Men det skal paa een anden Side iiidrommes at deres Angreb
paa det kinesiske Hedeskab ogsaa hørte til de Ting, som vist paa
mange Steder leverede sit Bidrag — om end det mindste —- til det
kinesiske Folks Fremmedhad. Vistnok var de i Virkeligheden Folkets
Velgjørere og omtrent de eneste af alle fremmede, som var komne
til Landet for Folkets Skyld og ikke for sin egen og det gode,
de havde udrettet for Folket ved Skoler, medicinsk Virksomhed og
allehaande Velgjørenheds- og Kjærlighedsgjerninger, anerkjendtes
ogsaa af mange venligsindede og tildels ogsaa hoitstaaende Kinesere.
Men paa den anden Side var det klart, at Missionaerernes egent-
lige Gjerning var et Angreb paa det kinesiske Hedenskab,
og det var da kun naturligt, at dette æggede til Modstand, ja til
Had. Det er en gammel Erfaringssandhed, at Lyset hades af Mor-
ket, og det var ikke at vente, at det skulde gaa anderledes til i Kinai
Da maatte Gudsordet have tabt Forargelsens Kraft.
s Men skulde Missionen af den Grund indstille sit Arbeide?
Havde Apostlerne og de første Kristne undladt at prædike Evangeliet,
fordi det var at befrygte, at det vilde vække Mishag hos Hednin-
gerne, saa hævde vi nok alle endnu sat i Hedenskabeti Kristus kom
nok til Verden for at skabe Fred. Men først maatte der blive
Strid. Derfor sagde han jo ogsaa selv: »Jeg er ikke kommen for
at bringe Fred, men Sværd·« (Math. 10,34).
Hermed skal det ikke være sagt, at ikke enkelte Missionærer ved
uforstandig Optræden kan have ægget til Bitterhed ogsaa udover,
hvad deres Kamp mod Hedenskabet efter Sagens Natur maatte
medføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
