Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Fremtidsudsigter, navnlig for Missionen i Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—69—
derved vil saa, vil de naturligvis udnytte for den Gjerning, som er
deres egentlige Maal, nemlig Evangeliets Udbredelse-
3. At Stillingen sortiden er, som ovenfor antydet, er der
meget, som tyder paa.
Det er saaledes ikke saa længe, siden den kinesiske Regjering til
Svar paa en Forespørgsel til Vicekonger og Guvernører i Pro-
vindserne om, hvad der nu burde gjøres til Rigets bedste, modtog
en Fælleserklæring fra dem, som gik ud paa, at saavel Prindser og
Adelsmænd som Mænd af gode Familier i det hele burde studere
en Tid i Udlandet, før de fik noget Gmbedez fremdeles, at Skolerne
og Gksamensvæsenet maatte ganske forandres, at Armeen maatte
indexerceres paa europæisk Vis, at Landet maatte faa sit Politi-
vcesen ordnet paa samme Vis som det udenlandske Politi iShanghai,
og at der maatte gives nye Love for Bjergværksdrift o. l.
Senere er der sendt Regjeringen en Henvendelse fra de to
dygtige og indflydelsesrige Vicekonger iJangtsekiangdalen, nemlig
Liu-kun-ji og Tsjang-tsji·tung, hvilken sidste bestyrer Provindserne
Hupe og Hunan og altid har udmerket sig ved sit Retsind og sit
venlige Sindelag mod Guropæerne. De gjør ogsaa med Styrke
gjældende, at Skolevæsenet maa resormeres, og at desuden unge
Mænd bør sendes til Udlandet for at studere.
Denne Tanke er ogsaa allerede kommet videre, idet det nylig
berettes fra Kina, at ikke mindre end 20 unge Mænd har forladt
Shanghai for at studere udenlands.
De ledende Mænd i denne Bevægelse er vistnok, som nævnt,
ikke altid fri for sremmedsiendtlige Bagtanker. Men vi har dog
ogsaa glædelige Beviser sor, at flere af dem virkelig indtager en
venlig Stilling baade til de fremmede i Almindelighed og til Mis-
sionærerne og Kristendommen iSærdeleshed. Vi har allerede nævnt
et Par Vicekonger af dette Slags. Til disse kan vi føie Guder-
nøren af Provindsen Sjansi (hvor Kristenforfølgelsen rasede som
værst) der for en Tid siden udstedte en Kundgjorelse, hvori han om
.Missionærerne siger: »gzx· Har behandlegdemmedxnUretserding
» a–vj..mg.g..lxgvgg.»ps·« »an opfordrer ..vid·exe—K-ir.ejxst
i at·»esterligm——Æssionærerne, der har vist, ax«»de er istand til at
i erpxrharenhedYngxgiya ipzxxIxixxsk nglxxxc ZLIU
4. Den Omstændighed, at de protestantiske Missionærer (i Mod-
sætning til de katholske), mestendels har undlandt at kræve Erstatning
for de under Krigen lidte Eiendomstab, har ogsaa gjort et godt Ind-
tryk baade paa Embedsmændene og Folket. Paa enkelte Steder har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
