- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
5

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

5

jeg mig, har seet til B a s t i 11 e n — det var Odense
Tugthuus. Mine Forældre kjendte Portneren her;
de bleve af ham indbudne til en Familie-Fest, og jeg
skulde med; jeg var dengang endnu saa lille, at jeg,
som man vil høre, blev baaren, da jeg skulde hjem.
Odense Tugthuus var for mig ligesom
Gjemmestedet for Tyve- og Røver-Historier; tidt stod jeg,
naturligviis i stor Afstand, udenfor og hørte til, hvor
Karle og Qvinder derinde sang, medens de spandt paa
Skotrokken.

Jeg kom med mine Forældre til Portnerens
Familie-Fest; den store, jernbeslagne Port blev aabnet og lukket
igjen med Nøglen i det raslende Nøgleknippe, vi kom
op ad en steil Trappe; — der blev spiist og drukket,
to af Fangerne vartede op ved Bordet, — jeg var ikke
at bevæge til at smage paa Noget, selv de sødeste Sager
skød jeg bort — min Moder sagde, jeg var syg, og jeg
blev lagt paa en Seng, men jeg hørte Skotrokken snurre
tæt ved og lystige Viser, om det var i min Phantasie
eller i Virkeligheden, kan jeg nu ikke sige, men det
veed jeg, at jeg var i en Angest, i en Spænding og dog
behagelig Stemning, som om jeg var traadt ind i
Røverhistoriernes Slot. — Seent paa Aftenen gik mine
Forældre hjem, jeg blev baaren, det var et raat Veir,
Regnen pidskede mig i Ansigtet.

Odense selv, i mine tidligste Barndomsdage, var
en ganske anden By end nu, da den er fløiet K j
ø-benhavn foran med Gasbelysning, Drikkevand og
Gud veed hvad i den Gang var man der, troer jeg,
hundrede Aar tilbage; da herskede her endnu en Mængde
Skikke og Brug, som allerede længst vare forsvundne
i Hovedstaden. Naar Laugene flyttede Skilt, kom de
i Procession med vaiende Faner, med Citroner og Silke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free