- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
16

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i6

II. C. ANDERSEN

og høre paa Kukkeren; jeg bad saa inderligt vor Herre
opfylde mit og mine Forældres Ønske, det var den
høieste Lykke, der kunde vederfares os. — Endelig
bleve Skoene færdige; vi saae paa dem hjemme ret med
høitidelig Følelse, de skulde afgjøre hele vor Fremtid.
Fader tog dem i sit Lommetørklæde og gik; vi sad og
ventede ham komme hjem med glædestraalende Ansigt;
han kom, bleg og forbittret; den naadige Frue, sagde
han, havde ikke engang prøvet Skoene, men strax seet
ilde paa dem, sagt, at Silketøiet var spoleret, og at han
ikke kunde antages; »har De spildt Deres Silketøi !<<
sagde min Fader, »saa kan jeg finde mig i at spilde mit
Læder !<< og han havde taget sin Kniv og skaaret
Saa-lerne fra! — Der blev saaledes ikke Noget af vort Haab
om at boe paa Landet. Vi græd alle Tre, og jeg syntes,
at Gud kunde dog sagtens have bønhørt os; havde han
det — da var jeg bleven Bonde, hele min Fremtid
anderledes, end den blev; tidt har jeg siden tænkt: mon
vor Herre, for min Fremtids Skyld, lod mine Forældre
miste deres Lykkens Dage? —

Min Faders Vandringer til Skoven bleve snart
hyppigere; han havde ingen Ro paa sig.
Krigsbegivenhederne i Tydskland, som han med Begjerlighed fulgte
i Aviserne, opfyldte ham. Napoleon var hans Helt,
hans Stigen forekom ham som det skjønneste Exempel
til Efterlignelse. Danmark allierede sig da med
Frankrige, Talen var da kun om Krig, og min Fader blev
Soldat, i Haab om at komme hjem som I ieutenant,
min Moder græd, Naboerne trak paa Skuldrene og sagde,
at det var Galskab saaledes at gaae ud for at lade sig
skyde, naar man ikke havde det nødigt. Soldaten hørte
i den Tid til Pariaslægten, først i vore senere Dage,
under Krigen mod Oprørerne i Hertugdømmerne, saae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free