Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
33
— saa skiltes vi ad; jeg saae hende aldrig mere; hun
døde Aaret efter, — jeg veed ikke hendes Grav, hun
ligger paa de Fattiges Kirkegaard.
Postillonen blæste, det var en deilig Solskins
Eftermiddag, og snart skinnede Solen ind i mit lette,
barnlige Sind; jeg glædede mig over alt det Nye, jeg saae,
og jeg reiste jo mine Længslers Maal imøde; men da
jeg ved Nyborg kom ud paa det store Belt, og Skibet
seilede fra min Fødeø, følte jeg ret hvor ene og forladt
jeg var, og at jeg ingen Anden havde end Gud i
Himlen. — Saasnart jeg betraadte Land i Sjælland, gik jeg
om bag et Skuur ved Strandbredden, faldt paa mine
Knæ og bad Gud at hjelpe og ledsage mig; jeg følte
mig trøstet derved, stolede saa fast paa Gud og min
Lykke — og saa kjørte jeg hele Dagen og den næste
Nat gjennem Stæder og Landsbyer; eensom stod jeg
ved Vognen og spiste mit Stykke Brød, medens
Ompakningen skete; Alt var mig saa fremmed, jeg
syntes, at jeg var langt ude i den vide Verden.
II
Mandagmorgen den sjette September 1819 saae jeg
fra Frederiksberg Banke første Gang Kjøbenhavn;
derude steg jeg af med min lille Bylt og gik igjennem
Haven, den lange Allee og Forstaden ind i Byen.
Aftenen før jeg kom var just udbrudt den saakaldte
»J ø d e f e i d e«, der da strakte sig gjennem flere af
Europas Lande; hele Byen var i Bevægelse, stor
Menneske-Stimmel paa Gaderne; dog al den Larm og
Tummel overraskede mig ikke, den svarede just til det Røre,
jeg havde tænkt mig, der altid maatte være i K j ø b e n-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
