- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
40

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i40

II. C. ANDERSEN

tjent hos C a s o r t i og talte Italiensk; hos disse
tilbragte jeg Dagen, løb med Glæde deres Ærinder, hørte
paa deres Historier, men da de en Dag ved
Middagsbordet sendte mig ind med et af Fadene, reiste Siboni
sig, gik ud i Kjøkkenet, sagde Tyendet, at jeg ikke var
»Cameriére«, og fra den Tid kom jeg lidt mere ind i
Stuen, hvor Søsterdatteren Marietta, en talentfuld
Pige, anvendte en Deel af sin Tid paa Tegning, det
var S i b o n i s Billed som »Achilles« i P a e r s
Opera; jeg stod Model, iført den store Tunica og Toga,
der passede til den svære, stærke Siboni og ikke til
mig, der var mager og opløben; men denne
Uovereens-stemmelse morede just den muntre Italiener inde, der
loe himmelhøit og tegnede saa fort.

Opera-Personalet kom daglig til Sangøvelse, imellem
blev sagt mig, at jeg kunde høre derpaa, og naar da
under Sangen il maestro blev utilfreds, saa at det
italienske Blod kom ham op i Kinderne, og han i
Heftighed brød ud snart paa Tydsk, snart paa curiøst Dansk,
saa, uagtet det ikke angik mig, skjælvede jeg over alle
Lemmer, og meer og meer fik jeg Angest for ham, af
hvem, syntes jeg, min hele Fremtid afhang: skulde jeg
saa synge Scala, da kunde hans alvorlige Blik bringe
min Stemme til at skjælve, og faae Taarer op i Oinene:
»hikke banke, Du!« sagde han da, og naar han saa lod
mig slippe, og jeg kom til Døren, kaldte han mig
tilbage igjen, ståk mig nogle Penge i Haanden, »wenig
amusiren’« sagde han, og smilte hjertensgod til mig.

Siboni var, efter Alt hvad jeg senere har forstaaet
og erfaret, en ganske fortræffelig Syngelærer og skabte
en god Skole og dramatisk Sang, men blev af
Publi-cum i det Hele ikke vurderet efter Fortjeneste.
Mængden saae i ham kun en Udlænding, der fortærede en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free