Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
79
Jeg havde ikke været i min Fødeby, siden jeg drog
ud fra den paa Eventyr; i den Mellemtid var gamle
Fa’ermo’er død, ogsaa min Fa’erfa’er døde. Min Moder
havde saa tidt sagt til mig, da jeg var lille, at jeg havde
rigtignok Lykken i Vente, jeg skulde arve Fa’erfa’er,
han havde eget Huus; det var en lille, fattig
Bindings-værks-Bygning, der ved hans Død blev solgt og strax
reven ned, og de fleste Penge gik til at betale
resterende Skatter; for disse havde Øvrigheden pantet, taget
»den store Kakkelovn med Messingtromle!« et Stykke,
der nok var værd at arve, som man sagde, den var sat
paa Raadstuen; og Penge var der saa mange, at der
kunde laves et heelt Vognsæde deraf, men det var de
gamle casserede Penge, som Regjeringen ikke længer
modtog; da de 1813 skulde indløses, blev der sagt den
sindssvage Mand, at de gamle Penge ikke duede mere.
»Ingen kan cassere Kongens Penge!« sagde han; »og
Kongen casserer ikke sit.« Det var hele Svaret. Nu blev
»den store Arv«, saavidt jeg husker, var den nogle og
tyve Rigsdaler, tilstillet mig; men det maa jeg aabent
sige, den Rigdom laae mig slet ikke paa Hjertet; ved
Tanken om Besøget stod Fortid og Fremtid saa
solbelyst; jeg følte mig saa rig, saa lykkelig, mit Sind
løftede sig i Glæde og Længsel.
Jeg kom over Beltet og gik saa paa min Fod fra
Nyborg til Odense; mit Toi bar jeg i en illle
Bylt. Alt som jeg kom Byen nærmere, saae det gamle,
høie St. Knuds Kirketaarn, blev jeg mere og mere blød
om Hjertet, jeg følte dybt Guds Omsorg for mig og
brast i Graad. Min Moder var lyksalig over at see mig
igjen, og der vare, sagde hun, saa mange af hendes
Bekjendte og »fornemme Folk«, baade Kjøbmandens
og Skriverens, som jeg nødvendigviis maatte gaae til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
