- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
83

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

• MIT LIVS EVENTYR

83

Den smukke Natur rundt om gjorde vei et levende
Indtryk paa mig, men ieg turde kun skotte til den;
jeg kom saa godt som aldrig ud; saasnart Skoletiden
var forbi, blev sædvanlig Gaardens Port lukket, jeg
maatte blive i den lumre Skolestue, der var god Varme
endnu, sagde man, der kunde jeg lære mine Lectier;
siden legede jeg med Rectorens Børn, eller sad paa
mit lille Kammer; en lang Tid var Skolens Bibliothek
min Stue og mit Soveværelse; her aandede jeg mellem
de gamle Folianter og Skoleprogrammer. Ingen kom
til mig, Kammeraterne turde det ikke, de ønskede ikke
at træffe paa Rectoren. Mit Liv i de Dage dykker
endnu i Erindringen frem i fæle Drømme Jeg sidder
da igjen febril paa Skolebænken, kan ikke svare, tør
det ikke, og vrede Øine stirre paa mig, Spot og Latter
lyder rundt om. Det var tunge, bittre Tider; fem
Fjerdingaar var jeg i Rectorens Huus i Helsingør; nær
havde jeg bukket under for en Behandling, som altid
blev mere og mere haard, altfor haard. Min Bøn til
Gud hver Aften var at tage denne Kalk fra mig, eller
at jeg ikke maatte opleve næste Dag! I Skolen var det
Rectoren en Morskab at spotte mig, latterliggjøre min
Person og tale om min Mangel paa Aandsevner. Og
naar Skoletiden var endt, var jeg der i Huset.

Charles Dickens har givet os Skildringer af
stakkels Drenges Nød, havde han kjendt de Tider, jeg
gjennemlevede, hvad jeg følte og led, han vilde ikke
have fundet det mindre tungt, eller humoristisk til at
fortælle. Der er visse Ting i Eens Liv, der griber
saaledes ind i Andres, at man ikke har Ret over det, som
sit eget; jeg har herfor Intet herfra at meddele,
ligesom jeg selv hiin Tid aldrig udtalte mig derom, aldrig
beklagede mig over Nogen i min Omgivelse, men kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free