Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i102
II. C. ANDERSEN
elskede en Anden — hun giftede sig med ham. Først
mange Aar efter har jeg følt og erkjendt, at ogsaa her
skete det Bedste for mig, det Bedste for hende. Hun
anede maaskee ikke engang, hvor dyb min Følelse var,
hvilken Indvirkning den havde paa mig. Hun blev en
brav Mands fortræffelige Hustru, en lykkelig Moder.
Guds Velsignelse over dem!
I min »F o d r e i s e« og i det Meste, jeg havde
skrevet, var det parodierende Element det
fremtrædende, og Flere misbilligede dette og meente, at denne
Aandsretning ikke vilde føre til noget Godt. Critiken
udtalte det og gjentog det just nu, da en dybere
Følelse ganske havde udslettet i mit Bryst det, man
angreb. En ny Digtsamling: »Phantasier og
Skizzer«, der udkom ved Nytaarstid, vidnede om
hvad der trykkede mit Hjerte; en Omdigtning af mit
eget Hjertes Historie kom frem i en alvorlig
Vaudeville: »Skilles og mødes«, der blev bragt paa
Papiret, kun med den Forandring, at her var
gjensidig Kjærlighed; Stykket kom fem Aar senere paa den
kongelige danske Skueplads.
Mellem mine unge Venner i Kjøbenhavn var
dengang Orla Lehmann; hans sprudlende Liv og
Veltalenhed drog mig til ham, jeg følte mig deraf tiltalt
i høi Grad, og idet han tillige viste saa meget Gemyt,
saa stærk en Inderlighed, var jeg saa gjerne hos ham.
Hans Fader var en Holstener, det tydske Sprog taltes
og læstes meget der i Huset; Heine var nylig
fremtraadt, hans Digte henrev og løftede det unge Sind;
jeg kom en Dag ud til Lehman n, der med sin
Familie laae i Valby, han jublede mig imøde et Vers
af Heine:
»Thalatta, Thalatta, du ewiges Meer!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>