- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
104

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i104

II. C. ANDERSEN

riske gled man let lien over. Jeg veed Mennesker, der
gjennemlæste mine D’gte biot for at finde Sprogfeil,
eller hvor ofte jeg brugte eet og samme Udtryk, f. Ex.
»smukt«, »derved blev det ikke smukt«, sagde man. En
nuværende jydsk Præst, der da var Candidat og
leverede Vaudeviller og Cntiker, undsaae sig ikke ved
i en Familiekreds, hvor jeg var tilstede, saaledes at
gjennemgaae enkelte af mine Digte, at en lille Pige
paa sex Aai, der med Forbauselse horte paa,
hvorledes Alt var ham galt, hvert Ord i min Digtning
forkasteligt, da han lagde Bogen og der blev et ko;t
Ophold, tog den, idet hun i sin Uskyldighed pegede paa
et Blad og viste Ordet og. »der staaer et lille Ord endnu!«
sagde hun, »det har Du ikke skjendt paa!« — Han følte
det Slaaende i Barnets Tale, blev rød og kyssede den
Lille. Jeg led under alt dette, og hertil kom, at det
Tryk jeg havde lidt i min Skoletid endnu virkede
tilbage og syntes at vinde meer og meer sin gamle Magt,
saa at jeg stille bøiede mig og taalte med en
ubegribelig Godmodighed, »og Alle ville over, hvor Gjerdet er
lavest«, siger den gamle Talemaade. Jeg var for blød,
for utilgivelig godmodig. Enhver vidste det, og Enkelte
bleve derfor næsten grusomme. Afhængigheds Forhold,
Taknemligheds Baand bleve ofte tankeløst eller
ubevidst strammet haardt. Alle lærte de paa mig, næsten
Alle sagde, at jeg blev fordærvet af Roes, og derfor
vilde d e sige mig Sandhed; saaledes hørte jeg idelig
kun mine Feil, de virkelige og de mulige Svagheder.
Ved enkelte Ledigheder blussede vei min Følelse op,
og naar da mangen i Aandens Rige Lavtstaaende i
sin rige Stue udtalte en tom, aldeles forkuende Dom
over mig, da glemte jeg at være besindig og udbrød
i Taarer og Heftighed: at jeg vilde blive en Digter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free