Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR
145
Dag, som Landsmand, indbudt af ham til Middag i
Hotel royal, ingen Tjener var i Stuen, LouisPhilippe
arrangerede Alt selv med hele Anretningen.
Alperne syntes mig at ligge saa nær ved Byen, jeg
vilde gjøre mig en Morgenvandring derhen; altid var
det, som Bjergene vege tilbage, jeg gik og gik, det blev
Middag, før jeg naaede til Foden af de første
Klippe-høider, og Aften, før jeg igjen kom tilbage til Genf.
Over Lausanne og Vevai naaede jeg C h i
1-1 o n, det gamle maleriske Mord-Slot, som ved Byrons
Digt, »The prisoner of Chillon«, alt forud havde vakt
min Interesse Den hele Egn her gjorde et Indtryk paa
mig af Syden, uagtet Savoyens Bjerge foran skinnede
med Snee; men nede ved den dybe, grønne Søe, hvor
Slottet laae strakte sig Viinagere og Maismarker,
prægtige gamle Kastanietræer kastede Skygge, og enkelte
heldede i rig Fylde Grenene heelt ud over Søen. Jeg
traadte over Vindelbroen ind i den skumle Gaard, saae
oppe i Muren de smalle Aabninger, hvorfra fordum blev
heldet Olie og kogende Vand ned over de Angribende.
Inde i Kamrene var Faldgruber, som, idet de bleve
betraadte, vippede omkring, og det ulykkelige Offer
styrtede ned i den dybe Søe eller spiddedes paa Jernspiger,
der nedenunder var slaaet fast i Klippen. I Kjælderen
rustnede nu Jernringene, hvori Fangernes Kjæder havde
været gjorte fast; en flad Steen havde været Sovestedet.
I en af Søilerne havde Byron 1826 hugget sit Navn,
Konen, som førte mig om, fortalte, at hun havde ikke
kjendt den Mand og vilde have hindret ham deri, men
det kunde hun ikke, og nu saae alle Mennesker paa disse
Bogstaver, for »det var en usædvanlig Person, den
Herre!« sagde hun og nikkede med Betydning.
Fra Chillon gik det til Jurabjergene, bestandigt
H. C. Andersen: Mit Livs Eventyr. 10—1!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
