Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• MIT LIVS EVENTYR 161
koldt; Hyrdedrengene kom, svøbte i Kohuder, og i
Vertshuset var ordenlig fyret i Kakkelovnen; det var
streng Vinter udenfor-, men faa Timer efter rullede
Vognen nede under Kastanietræerne, hvis lange, grønne
Blade glindsede i det varme Solskin; D o m o d’O s
o-1 a ’ s Torv og Gader frembød Billedet af Italien med
sit Folkeliv paa Gaden; Lago Maggiore lyste
mellem de sorteblaa Bjerge; deilige Øer laae som
Bouquetter paa Vandet, men Himlen var ikke klar, den
havde et Graat som i Danmark, først om Aftenen var
det viftet bort, og Luften skinnede gjennemsigtig og
klar, den syntes tre Gange saa høi som hjemme; Druerne
hang i Guirlander langs Veien, som var det til en Fest;
aldrig har jeg seet Italien skjønnere.
Milanos Domkirke var det første Underværk
Italien viste mig. Jeg saae dette Marmorfjeld, som
Kunsten har hulet og formet i Buer, Taarne og
Billedstøtter, løfte sig i det klare Maaneskin; jeg saae
deroppefra Alperækken med sine Gletscher og hele det
frodigt grønne Lombarder-Land. Porta sempione, som
i Folkemunde førte Napoleons Navn, stod da endnu
under Arbeide. La Scala gav Operaer og Balletter, Alt
blev besøgt og seet, men Milanos Dom var dog
Hjertestedet; der, under Kirkemusiken og i Andagtens
Stilhed var opløftende at være.
Med to Landsmænd forlod jeg den herlige By, vi lod
Veturinen styre gjennem Longobarder-Landet, der
laae fladt som Hjemmets grønne Øer, men ogsaa
frodigt og herligt som det. De rige Maismarker, de smukke
Hængepile var noget Nyt, Bjergene, vi skulde over.
syntes derimod smaa, efterat vi havde seet Alperne;
endelig laae foran os Genua og Havet, det, jeg ikke
havde seet, siden jeg forlod Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>