- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
182

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i82

h. c. andersen

her, men med alvorligt klogt Ansigt sad han og hørte
opmærksomt til, medens jeg læste; mødte mit Øie hans,
da nikkede han venligt og glad. Han trykkede min
Haand, roste Harmonien, Musiken i det Enkelte og
Hele — »og saa er det saa Dansk«, sagde han; »det er
fra Skoven og Søen derhjemme«.

Her i R o m var det saaledes, at jeg først lærte at
kjende Thorvaldsen. Da jeg som Dreng 1819
kom til Kjøbenhavn, var Thorvaldsen just
der; det var hans første Hjemkomst efter den Tid, han
som fattig Kunstner drog bort; vi mødte hinanden paa
Gaden; jeg vidste, at det var en for Kunsten betydelig
Mand; jeg betragtede ham, hilsede, og han gik forbi,
men vendte pludselig om, kom hen til mig og sagde:
»Hvor har jeg seet Dem før? Jeg synes, at vi To skulle
kjende hinanden !« og jeg svarede da: »Nei, vi kjende
slet ikke hinanden !« Jeg fortalte ham nu her i Rom
denne Historie, og han smilede, trykkede min Haand
og sagde: »Ja, jeg har maattet kunne mærke det paa
mig dengang, at vi skulde blive Venner !« Hvad der
i hans Dom over »Agnet e« glædede mig, var hans
Yttring: »det er fra Skoven og Søen derhjemme !« Da
han en Dag mærkede, hvor bedrøvet jeg var, tog han
mig om Halsen, kyssede mig og bad mig samle Mod,
og da jeg fortalte om det Smædedigt, der sendtes mig
i Paris, da Dommen der lød til mig i Breve, bed
han hæftig Tænderne sammen og sagde i øieblikkelig
Vrede: »Ja, ja, jeg kjender dem hjemme ! mig var det
ikke gaaet bedre, om jeg var bleven der ! Jeg havde
maaskee ikke engang faaet Lov til at sætte en
Modelfigur ! Gud skee Lov, at jeg ikke trænger til dem ! gjør
man det, da veed de at pine og plage !« og han bad
mig have Mod; det vilde og maatte blive^godt, og da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free