- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
238

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i238

H. C. ANDERSEN

hjalp mig ikke det mindste hos Directionen, og jeg
havde den Ærgrelse, at hvert nyt dramatisk Arbeide
blev forkastet; desuagtet opfyldt af Ideen og
Handlingen i den lille franske Fortælling »les é-paves«,
besluttede jeg at behandle samme dramatisk, og da tillige
at vise, hvad man saa ofte havde villet negte mig, at
jeg dog besad Stadighed til med Flid at
gjennemar-beide et Stof; jeg skrev derfor et fem Acts Stykke paa
rimede Vers, ja enkelte Steder deri paa
Paludan-Mullers Maade i lyrisk Flugt tre fire Riim; jeg troede
ogsaa nok at kunne, som en Fugl i Luften, bevæge mig
i Sproget. Det var et fremmed Stof, en rig dramatisk
Handling laae deri, og min Lyrik behang det saaledes
med friskt Grønt, at det næsten ganske syntes fra min
Urtegaard, og kan der i Vers lægges Musik, saa
idetmindste forsøgte jeg her at underlægge Stoffet Sprogets
Musik, og lade en andens Digtning ved denne i ny Form
omplante paa Scenen; jeg følte, at den givne
Fortælling var gaaet over i mit aandelige Blod, før jeg gav
den for Scenen, jeg antog, at man skulde ikke paa den
Maade, som før, da jeg benyttede Walter Scotts
Romaner, kunne sige, at det kun var »tilskaaret« eller
»forskaaret« for Scenen. Stykket blev skrevet, og læst
for flere ældre Venner, aandfulde Mænd, som gav det
stort Bifald, et Par af de Skuespillere, som jeg ønskede
skulde optræde i det, hørte mig læse det og fik stor
Interesse derfor, især Hr. Vilhelm Holst, hvem jeg
ønskede skulde udføre Hovedrollen; han var en af de
Scenens Kunstnere, som venlig og deeltagende kom
mig imøde, og som jeg skylder at udtale min Tak og
Erkjendelse.

I Frederik den Sjettes Forgemak udtalte
en af vore høiere Embedsmænd fra Vestindien sig mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free