Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3of>
H. C. ANDERSEN
hed bad ham sige mig hvormange Piber, han havde
hørt, lagde han Haanden paa Brystet og sagde: »I det
allerhøieste var der fem!« — »Nei, nei!« udbrød jeg, »nu
spørger jeg ikke Flere, Antallet voxer jo ligesom hos
Falstaf! her staaer En, der endogsaa paastaaer, at der
kun var een eneste Pibe!«
For nu at gjøre Sit godt igjen, sagde Hartmann
ganske pudsig i al Ærlighed: »Ja det kan gjerne være,
at det ogsaa kun var een — men det var een
forbandet Pibe.«
Balletmester Bournonville sendte mig Dagen
efter et smukt Digt af ham selv, »Digterens
T r æ«, der staaer aftrykt i Bilaget til hans Erindringer,
Digtets Slutning lyder saaledes om mit Digtertræ:
— I Somrens Hede lædsked’ dine Pærer,
Nu kastes de, som overmodne hen
Ad Aare maaskee Træet Druer bærer,
Og qvæger ved sin Frugt os mildt igjen.
Derfor lad Mismod ei dit Hjerte nage,
Lad Sorgen e aftvinge Dig et Ak!
Hvormange troer Du, som Guds Gaver smage.
Betænke sin Velgjører vei med Tak?
Vær selv ei utaknemlig mod din Skaber!
Du har modtaget Meget af hans Haand.
For Digterea sig ingen Idræt taber,
Han kan ei døe. thi alt hans Værk er Aand!
Riimbrev til min Ven H. C. Andersen fra hans
hengivne og oprigtige
August Bournonville.
Kjøbenhavn den 13de Novbr. 1842.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
