Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3of>
H. C. ANDERSEN
Fjer i Baretten og med lange slæbende Fløielskaaber,
dem, de i Gaderne maatte kaste over Armen. Han
havde selv seet det! og jeg maatte tilstaae, at ved
Kroningstiden var det Tilfældet.
Lamartine forekom mig i sit Hjem og i hele
sin personlige Fremtræden, som Fyrsten blandt dem
Alle; og da jeg undskyldte, at jeg talte hans
Moders-maal saa daarligt, svarede han smukt og med fransk
Høflighed: at han burde dadles, fordi han ikke forstod
de nordiske Sprog, i hvilke der, som han havde lært,
var en Literatur frisk og fremblomstrende, hvor den
poetiske Jordbund var saa mærkelig, at man kun
behøvede at bøie sig ned, saa tog man et gammelt
Guldhorn op. Han spurgte mig om »Trollhätta-Canalen«,
udtalte sin Lyst til, over Danmark, at besøge
Stockholm; han erindrede sig vor da regjerende Konge,
ChristiandenOttende, hvem han havde gjort
sin Opvartning i Castellamare; han viste iøvrigt et
Navne-Bekjendtskab til Personer og Stæder i
Danmark, som hos en Franskmand overraskede mig. Hans
Kone syntes en af disse hjertelige og dog bestemte
Characterer, man snart og tillidsfuldt slutter sig til;
der var noget trofast og klogt i hendes Øine. Før min
Afrejse fra Paris skrev Lamartine til mig
efterfølgende lille Digt.
Cachez-vous quelquefois dans les pages d’un livre
une fleur du matin cueillée aux rameaux verts,
quand vous rouvrez la page aprés de longs hivers,
aussi pur qu’au printemps son parfum vous enivre,
aprés les jours bornés qu’ici mon nom doit vivre
qu’un heureux souvenir sorte encore de ces vers!
Paris. 3 Mai 1843.
Lamartine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
