Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
29I
brød den Gamle fornøiet: Emanuel Geibel! —
ja, det var ham, den unge Digter fra Lübeck, hvis
friske, deilige Sange i kort Tid Idang gjennem de tydske
Lande, og hvem ogsaa Kongen af Preussen havde givet
en Slags Pension ligesom F r e i 1 i g r a t h; til ham, i
St. G o a r, vilde just Geibel, og der tilbringe flere
Maaneder. Nu kom jeg ikke strax bort, det nye
Digter-bekjendtskab blev gjort. Geibel var saa smuk,
kraftfuld og frisk; saaledes som han der stod, ved Siden af
den kjernesunde Digtergubbe, saae jeg i de To, den
unge og gamle lige friske Poesie. Rhinskviin blev hentet
fra Kjelderen, den grønne Bokar svømmede deri, det
var »M a i t r a n k« og til Mai, til Vaarens Priis, gav
den gamle Skjald mig et Vers med paa Veien.
Drum, mein Lenz, solist Du nicht schweigen.
Klinge, Mai, mit Freudenschall!
Klingt mit Pfeifen, Flöten, Geigen,
Kuckuk, Lerch und Nachtigall!
Deutschlands Frühling, er wird kommen’
Für die Wälschen klingt Schassab!
Allen Guten, Tapfern, Frommen.
Leg’ ich diesen Wunsch auf’s Grab.
Mit diesem meinen letzten Vers grabe ich
einem frommen, kindlichen, "nordischen
Mann me ne Erinnerung ein.
E. M. Arndt aus Rügen.
Bonn den 19. Mai 1843.
»The child o† foriune«, har engang en engelsk
Forfatter kaldt mig, og taknemlig maa jeg erkjende det
meget Glædelige, jeg har modtaget i mit Liv; det Held
at mødes med og kjende til de Ædleste og Bedste i
min Tid; jeg fortæller dette, som jeg tidligere har for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
