- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
404

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3of>

H. C. ANDERSEN

Afrejsen fra Prag var just paa et interessant
Tidspunkt; det Militair, som i en Rakke af Aar havde
ligget her, reiste paa Jernbanen bort for at komme
til Polen, hvor Uroligheder vare udbrudte; den hele
Stad syntes i Bevægelse for at tage Afsked med deres
militaire Venner; Gaden ud mod Banegaarden var
opfyldt med Mennesker, det var en heel Besværlighed
at trænge sig derhen, flere tusinde Soldater skulde af
sted; endelig satte Toget sig i Bevægelse. Det var et
storartet Skue at see denne Menneskevrimmel, der
opfyldte hele Bjergsiden, den syntes som belagt med et
af de rigeste, brogede Tæpper, men Vævningen var
Mænd, Qvinder og Børn; Hoved bevægede sig’ ved
Hoved, Hatte og Tørklæder svingedes; en saadan
Menneskemasse har jeg aldrig overskuet før, det var
en storartet Gruppering, Sligt lader sig ikke
arrangere paa Scenen eller i sin Udstrækning fremstille paa
Lærredet; det var her Masserne, som imponerede;
overalt, Mile vidt, langs Jernbanen, saae vi Folk samlede
for at see og hilse paa de Bortdragende. Vi fore hele
Natten gjennem det store Bøhmerland; udenfor alle
Byer og Stæder havde store Skarer af Mennesker
flokket sig; det var, som om hele Omegnens
Folkemængde havde samlet sig; de brune Ansigter, de
lasede Klæder hos Mange, Fakkelbelysningen og det
for mig uforstaaelige bøhmiske Sprog gav det Hele
et eget Præg, og fremad fløi vi, gjennem Tunneler
og over Viaducter, Vinduerne raslede, Signalpiben
lød, Damphesten pustede — jeg heldede mit Hoved
mod Vognen og sov under den beskyttende Gud.

Ved O 1 m ü t z, hvor vi fik nye Vogne, nævnede
Nogen mit Navn, det var Walther Goethe, vi
havde reist sammen den hele Nat uden at vide det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free