- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
467

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT I.IVS EVENTYR

467

klang mig fremmed fra Jenny Linds Læber, og
dog sagde man, at hun heri, ligesom i Tydsk, var
cor-rectere end mangen Italiener selv, dog Aanden var
den samme, som naar hun sang i sit smukke
Moders-maal. Af Componisten Verdi var for denne Saison
og for Jenny Lind componeret en ny Opera »I
M asnadieri«, Texten efter Schillers »die R ä
u-b e r«; j eg hørte den engang, men selv Jenny Lind s
Spil og Sang kunde ikke løfte denne døde
Tonedigtning. Amalies Partie ender med, at hun tilsidst i
Skoven dræbes af C a r 1 M o o r, idet Røverbanden er
omringet. L a b 1 a c h e udførte den gamle M o o r,
og det blev i høieste Grad komisk at see den colossale,
tykke Mand komme ud af Taarnet og sige, at han
segnede af Sult, hele Huset loe da ogsaa deraf. Ved samme
Forestilling var det, at jeg for første Gang saae den
berømte Dandserinde T a g 1 i o n i. hun traadte op i
»le pas des déesses«; før hun traadte ind, havde jeg
formelig Hjertebanken af Forventning, som jeg altid
faaer det, naar Forventningen hos mig er stærkt" spændt
efter noget Herligt og Stort. Hun kom, — det var en
ældre, noget stærkt bygget, ret smuk Kone, hun vilde
være en nydelig Frue i en Selskabssal, men som ung
Gudinde — fuimus Troes! — tænkte jeg og sad kold
og ligegyldig ved denne gratiøse, ældre Dames Dands.
Ungdom maa der være, og denne havde C e r r i t o!
det var mageløst skjønt, det vav Svaleflugt i Dandsen,
Psyches Leg, Flyven! den saae man ikke hos T a
g-1 i o n i; fuimus Troes! Vor Landsmandinde, Jomfru
G r a h n, var ogsaa her i London og af Alle høit
beundret, men hun dandsede ikke, hun var syg i Foden.
En Aften under »Elisire d’amore« lod hun mig kalde
op til sig i sin lille Loge, hvor hun med Liv og Lystig-

30—31»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free